Bogen udtrykker en forståelse af barnets udvikling og vanskeligheder som et samspil mellem det biologiske, det psykologiske, barnets relationer og de sociale omgivelser, en anerkendt, men i praksis ofte svigtet opfattelse, hvor man har med børn at gøre. Forfatteren påpeger den forsimpling, som diagnoser, for eksempel ADHD, er udtryk for.

Forfatteren redegør for sit helhedssyn og de implikationer, det medfører for arbejdet med børnene, og kommer dermed ud i en særdeles omfattende og kompleks fremstilling. Pladsen giver selvfølgelig ikke mulighed for at være lige grundig med det hele, og det resulterer i afsnit, der er dybtgående og detaljerede, og andre afsnit, der er overfladiske.

Det er tydeligt, at forfatteren er grundigt orienteret, erfaren og fagligt godt klædt på. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at lade de enkelte afsnit efterfølges af adskillige henvisninger til både videre læsning og steder, hvor der kan hentes faglig bistand. Skal man arbejde som lærer, pædagog eller forælder ud fra bogens grundtese, kræves der nemlig eksperthjælp, og det er netop sådan en hjælp, Rafael Centeret, som forfatteren leder, tilbyder.

Bogen tilbyder baggrundsforståelse for børns trivsels- og udviklingsproblemer, generel pædagogisk vejledning, konkrete pædagogiske metoder, orientering om specialiseret behandling af mange forskellige slags problemer og orientering om social- og sundhedssystemets muligheder.

Den medfølgende film, ”Jeg hader ADHD”, er en glimrende illustration af børns vanskeligheder set i hele deres livssammenhæng og af den pædagogiske indsats, der ydes under Rafael Centerets vejledning. Det er en både informativ og medrivende oplevelse at se, at det faktisk virker, når der gøres en tværfaglig indsats i form af grundig udredning og behandling i et samarbejde, der også omfatter børnenes forældre.