Det er vist ikke for meget sagt, at skolen er i en brydningstid, og at der til stadighed foretages diverse undersøgelser og sammenligninger med andre lande. "Unge, globalisering og politisk dannelse" er resultatet af en undersøgelse, som International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) har foretaget af skoleelever i 8. klasse i 38 så forskellige lande som for eksempel Danmark, Sverige, Rusland og Sydkorea. Som læser af bogen kom jeg til at tænke på professor i psykologi K.B. Madsen, der på spørgsmålet om, hvad intelligens er, svarede: "Det er det, man måler ved en intelligenstest". Og det er vel med intelligens som med dannelse, at definitionen er afhængig af netop lokale, regionale og nationale opfattelser.

Undersøgelsen stiller spørgsmålet, om man kan gøre så komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tabeller, statistikker og tal, og hvilke konsekvenser dette eventuelt måtte have. Det kan betragtes som vigtigt, at alle borgere udøver en politisk dannelse, men det er umuligt at afgøre, hvad den specifikt skal bestå i. Det er ganske vist den politiske uenighed omkring det spørgsmål, der til stadighed lige netop afgøres, da politik handler om den afgørelse, men det sker i og med den politiske dannelse selv. Med andre ord vil enhver definition af politisk dannelse selv være politisk.

Bogen består af en række selvstændige kapitler, der kan læses enkeltvis og uafhængigt af hinanden. Der er et langt og meget dybtgående kapitel om de teoretiske modeller, der ligger til grund for diverse undersøgelser, analyser og statistikker.
Der henvises blandt andet til den britiske sociolog Roland Robertson, der netop har den tese, at globalisering ikke er en entydig proces, men at det globale er præget af det lokale - glokalisering.
De områder, der er undersøgt, omhandler, hvad man kan kalde basale demokratiske og politiske værdier og holdninger, og her er det derfor heller ikke muligt at komme med entydige svar om, at det ene er bedre end det andet.
I et kapitel om læreres og skolelederes opfattelser af skolens formål anvender man betegnelsen "Civic and Citizenship Education" i forbindelse med elevernes viden og opfattelse af samfundet.

De fire hovedområder, der indgår i undersøgelsen, er for det første viden om samfund og borger, herunder at fremme viden om sociale, politiske og samfundsmæssige institutioner og at fremme viden om borgernes rettigheder og pligter. Det andet hovedområder er selvstændighed, elevernes evne til at forholde sig kritisk, herunder at fremme evnen til at forsvare sin egen mening og at fremme elevernes kritiske og selvstændige tænkning. Trejde område er problemløsning i forhold til forskellige konkrete formål, for eksempel miljø, konflikter og racisme. Endelig er elevernes politiske deltagelse et hovedområde, der inkluderer elevernes muligheder for at deltage i lokalsamfundet, deltagelse i skolens liv og at forberede eleverne til fremtidig politisk deltagelse. 
 
Set ud fra en glokal synsvinkel kan det derfor heller ikke komme bag på nogen, at resultaterne ikke er de samme i Danmark, Sverige, Rusland og Sydkorea.