"Tegn et pænt hus. Sørg for, at det bliver så fint som overhovedet muligt og gør jer umage. Det skal være et hus, I har lyst til at besøge", siger James Nottingham til deltagerne på forlaget Dafolos konference om Synlig Læring.

"I har 45 sekunder". Flere hundrede lærere, skoledeledere, konsulenter og andet skolefolk griber den nærmeste kuglepen og tegner hurtigt et hus.

"Byt med sidemanden, og så retter vi tegningerne", siger Nottingham til forsamlingen, mens mange prøver at få de sidste streger til at makke ret på papiret. James Nottingham er selv lærer, og han har brugt de sidste mange år på at undersøge, hvordan børn lærer.

Filosofi med børn - inspireret af John Hattie

Hører en have med til et hus? James Nottingham gennemgår facitlisten for deltageren. Hvis sidemandens hus har en skorsten, får han 2 point. Spredt hujen afslører, at det har de fleste tegnet. Hvis man har tegnet fire - og kun fire - vinduer, får man fire point. Det har knapt så mange tegnet. Hvis der er gardiner i vinduerne, giver det fem point, lige som farvelægning også gør. Der begynder at lyde spredte frustrationer i forsamlingen, det er der ikke mange, der har tænkt på.

Hvis man har tegnet en dør lige præcis i midten af huset - og her truer James Nottingham med at komme og måle efter - så giver det fire point. Det sidste punkt i rettevejledningen er, hvis man har tegnet en have - det giver hele ti minuspoint. Latter og mumlen i salen afslører, at det har rigtig mange deltagere gjort.

"Jeg sagde, at I skulle tegne et hus. Jeg sagde ikke noget om, at I skulle tegne en have også", smågriner James Nottingham fra talerstolen velvidende, at det har mange gjort. Slutresultatet er, at et par enkelte har fået mange point, men størstedelen af skolefolket er dumpet på minuspoint.

Hattie: Høj faglighed og dannelse går hånd i hånd

Krav er ikke en hindring for kreativitet "Hvor tit gør vi ikke det her med vores elever? Vi stiller dem en opgave, men eleverne finder først ud af, når de er færdige, hvilke krav der er til opgaven, og hvad der gør den god", påpeger Nottingham. Han ved godt, at det forarger i Norden, at man skal give eleverne kriterier for en god opgave på forhånd, fordi indvendingen er, at det hæmmer kreativiteten.

"Men det gør det ikke. Du kan stadig lave et flot hus, du kan selv vælge farver, størrelse og arkitektonisk stil. Men feedbacken til eleven skal fokusere på kriterierne, alt derudover er en bonus". Samtidig har eleverne også mulighed for at se og følge deres udvikling - de kan se, at de har tre vinduer, så mangler der et, og det hjælper eleverne til være deres egen lærer. Børnene skal vide, hvad de skal opnå, før de går i gang, er Nottinghams pointe.

Feedback skal udløse tænkning

Formidler John Hattie James Nottingham har netop udgivet bogen "Nøglen til læring", hvor han prøver at omsætte John Hatties forskning om synlig læring til konkrete metoder for lærerne. Undervisningsmetoder som gør, at eleverne kender succeskriterierne, er bevidste om deres eget niveau, ved hvad der skal til for at nå videre samt feedback og dialog med læreren er blandt de metoder, som ifølge John Hatties forskning har den største effekt på elevers læring.

Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen

 "Eleverne kan ikke svare på deres progression, hvis de ikke ved, hvor de står, eller hvor de skal hen. Med succeskriterier kan eleverne se, hvor langt de er nået, og hvad næste skridt er", siger James Nottingham.  Selvom succeskriterier er væsentlige for at eleverne kan vurdere fremgangen, så er det kun 'novicerne', der skal have dem, for de andre elever har lært dem at kende.

Jamie Oliver behøver ikke opskrifter "Kokken Jamie Oliver behøver ikke opskrifter, for han er så erfaren. Men jeg har ikke nogen ide om hvad jeg skal i et køkken, så jeg er nødt til at have en opskrift. Jeg har brug for at vide, hvad jeg skal blande sammen for at det kommer til at smage godt", forklarer James Nottingham. Når han bliver mere sikker i at lave mad, vil han begynde at blande nye ingredienser i og måske opfinde egne opskrifter.

Men undervejs i et forløb skal eleverne også have feedback for at yde endnu bedre.

"Hvis en underviser sagde til mig: Næste gang skal du gøre sådan og sådan i en stil. Jamen så kan jeg da ikke vente med at komme i gang og prøve igen - nej vel?", siger James Nottingham sarkastisk. Hans pointe er, at feedback, udelukkende efter en opgave er afsluttet, ikke er særlig brugbar. Feedback skal gives før, under og efter - det er en fortløbende samtale.

"Med lærerens vejledning kan eleverne nå meget længere, end de ellers havde troet", mener James Nottingham.

Hattie: Diagnoser kan skade mere, end de gavner

Test kan også tjene gode formål Eleven skal selv vide, hvor de er på vej hen. De skal derfor lære at stille sig selv tre spørgsmål: Hvad prøver jeg at opnå? Hvor langt er jeg nået indtil videre? Hvad er mit næste skridt? Kriterier, feedback og progression er vigtige elementer for, at eleverne kan besvare disse spørgsmål selv. Og selvom 'det pædagogiske hierarki', som Nottingham formulerer det, ikke bryder sig om det, så er test også et godt redskab. Det kan som mange værktøjer bruges til dårlige formål, hvis man udelukkende bruger test til at rangere elever efter dygtighed. Et godt formål er derimod at bruge test som en måleenhed på elevernes fremskridt.

"Børnene kommer i skole for at udvikle sig. Det handler ikke om, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, men om at de hver især gør fremskridt", siger Nottingham. Men for at måle om eleverne forbedrer sig, kan en test i starten og slutningen af et forløb vise udgangspunktet for den enkelte elev og forbedringen.

"Hvad vil vi have vores elever til at gøre fremskridt i? Det, synes jeg, er det vigtigste spørgsmål, som lærere skal spørge sig selv og hinanden om", siger James Nottingham til forsamlingen.

"Proving is good - improving is better (det er godt at bevise, det er endnu bedre at forbedre, red.)".