Udviklerne af dansksimulatoren laver nu en tilsvarende model, som blandt andet kan bruges til at lære senhjerneskadede igen at udtale ordene korrekt.

Sprogprogram skal lære hjerneskadede at tale igen

Et prisbelønnet træningsprogram til voksne, som skal lære dansk, bliver udviklet, så det kan bruges i genoptræningen af senhjerneskadede. Brugerne kan få korrigeret udtalefejl og hjælp til at finde de rigtige ord, og de kan blive mindet om, hvordan man omgås andre.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Programmet Dansksimulatoren vandt EU's sprogpris i 2012 og er udviklet af Videnscenter for Integration i Vejle Kommune til udlændinge, der skal lære dansk. Nu har centret fået 1,5 millioner kroner af puljen til offentligt-privat innovation, OPI-puljen, til at videreudvikle programmet, så det kan bruges til genoptræning af mennesker med en hjerneskade.

EU's sprogpris uddelt til Vejle

"Ideen opstod spontant, da vi havde udtale-træningen i Dansksimulatoren til afprøvning hos audiologopæderne i Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Vejle. De synes, at programmet også egner sig til senhjerneskadede, men det kræver, at funktionaliteten indrettes på en anden måde", fortæller projektleder Thomas Kryger Hansen fra Videnscenter for Integration.

Scener skal huske senhjerneskadede på god etikette

Den nye Kommunikationssimulator kommer til at fokusere på tre områder: Den skal korrigere udtalefejl. Den skal hjælpe senhjerneskadede med at finde de rigtige ord. Og der skal være en spildel, hvor brugeren kan se, hvad der er god etikette i forskellige sammenhænge.

"På grund af kognitive skader kan senhjerneskadede have svært ved at huske, hvordan man opfører sig. Derfor laver vi scener, som de kan gennemspille, for eksempel om, at man beder om maden i stedet for selv at række hen over bordet efter den, og at man siger tak til den, der rækker fadet til én", siger Thomas Kryger Hansen.

Videnscentret har et år til at lave simulatoren færdig, og de håber at have en prototype klar om seks måneder.

"Først skal vi præcisere, hvad simulatoren skal kunne. Dernæst skal vi lægge indhold i, så den for eksempel ved, hvilke udtalefejl den skal lede efter, når den lytter til brugeren. Derfor skal vi optage en række senhjerneskadede", siger Thomas Kryger Hansen, der får hjælp af Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Region Syddanmark til den del.

Træningen skal supplere den visiterede undervisning

Udviklerne regner med, at Kommunikationssimulatoren vil øge mængden af superviseret fjernundervisning. Træningen i hjemmet skal supplere den visiterede specialundervisning, så borgerne får perfektioneret den læring, de allerede har opnået.

"Udgangspunktet er ikke, at der skal spares lærere, men borgerne behøver måske ikke møde op til undervisning det samme antal gange som i dag, fordi man kan klare det gennem fjernundervisning. På den måde kan der spares på taxikørslen, ligesom det bliver nemmere for borgere i yderområder at få undervisning", siger Thomas Kryger Hansen.

Kommunikationssimulatoren vil også gøre det muligt at sætte hurtigt ind med sprogtræning.

"Vi håber, den kan hjælpe borgerne til hurtigere at genvinde deres evne til at kommunikere, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi samarbejde med sygehusene".

Kommunikationssimulatoren vil formentlig også kunne bruges af mennesker med Parkinsons og sclerose, og måske kan den også udvikles til andre handicapgrupper.

"Da vi udviklede Dansksimulatoren, vidste vi ikke, at den kunne laves i en version til senhjerneskadede. Den store force er, at vi samarbejder med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Region Syddanmark, og så opstår der muligheder, vi ikke selv havde tænkt på", siger projektlederen.

Dansksimulator kommer i en udgave til børn

Videnscentret er også på vej med en udgave af Dansksimulatoren til børn i modtageklasser.

"Vi skal både se på talegenkendelsen, som er indrettet til voksne, og på motivationsfaktoren. Voksne ved, at de skal lære dansk for at kunne klare sig i samfundet, mens børn mere skal have noget i retning af et computerspil for at blive motiveret", siger Thomas Kryger Hansen.

Dansksimulatoren anvendes noget mindre, end projektlederen og hans medarbejdere havde regnet med.

"Det har været svært at få den udbredt. Vi fik penge til at udvikle simulatoren for af den daværende fond til anvendt borgernær teknologi, men da vi skulle søge midler til at implementere den, havde vi fået en ny regering, som omfordelte midlerne. Sprogcentrene skulle selv betale, og det har nogle gjort, mens andre synes, abonnementet er for dyrt. Men det er ikke billigt at drive et online-produkt, for det kræver både serverplads, en hotline, og at vi opdaterer teknologien", siger Thomas Kryger Hansen

Læs mere om Dansksimulatoren via linket til højre.

Læs mere