Den danske folkeskole er meget mundtlig, hedder det sig. Men det er ikke helt rigtigt. Faktisk skriver danske skoleelever ret meget. Det har en gruppe forskere på feltarbejde konstateret.

"Vi har set, at eleverne skriver meget. Vi er overraskede over, at de skriver så meget, som de gør", siger en af forskerne, Klara Korsgaard.

Forskerne har observeret undervisning i dansk, matematik, naturfag og historie på mellemtrinnet i fem forskellige klasser på fem forskellige skoler i Ishøj Kommune, og det er i alle fire fag, at eleverne tit arbejder med pen og papir og tastatur, ikke kun i dansk.

Lærere hjælper forskere med skrivning

At skrive er at lære

Og det er godt, for at skrive er at lære, forklarer Klara Korsgaard, der desuden er leder af Nationalt Videncenter for Læsning. Jo mere eleverne skriver, jo mere lærer de, viser ny international forskning.

Så det er glædeligt, at eleverne skrive så meget, fastslår Klara Korsgaard. Men det kan blive endnu bedre. Nemlig, hvis eleverne skriver flere tekster, der er baseret på deres egen research, og hvor de selv skal tænke over, hvad de skriver. 'Tænke-tekster' kalder hun disse tekster.

De fleste af de tekster, som eleverne skriver, er nemlig desværre, hvad forskerne kalder 'kontrol-tekster'. Tekster, hvor læreren sikrer sig, at eleverne har forstået det, som læreren har lært dem. Læreren hører så at sige eleverne gennem skriftlige opgaver.

"Der er mange korte opgaver i timerne", siger Klara Korsgaard. "Mange udfyldnings-opgaver, hvor eleverne skriver korte svar-tekster. Skriften bliver på den måde tit brugt til at fastholde viden. Hvis eleverne for eksempel har lært om planeterne i et gruppearbejde, så bliver den skriftlige opgave ofte brugt til at fastholde den viden, som de har fået. De skriver ikke selv ret mange længere, reflekterende tekster. Det sker næsten kun i dansk".

Lad eleverne selv researche

Eleverne ville lære mere, hvis de researchede mere på egen hånd og skrev mere selv, fastslår Klara Korsgaard. For eksempel fagord som 'kærre' og 'græstørv' i en tekst i historie: I stedet for, at læreren forklarer, hvad disse gamle ord betyder, så kan eleverne selv slå dem op og skrive 'oversættelsen' ind i den tekst, de selv sidder og producerer. Så forstår de det bedre og husker det bedre, end når de får det at vide af læreren.

"Også i for eksempel matematik og naturfag kan de selv undersøge, hvad de ord, der er særlige for faget, betyder - og så skrive det ind i en tekst, de selv producerer", siger Klara Korsgaard.

"Eleverne bruger sådanne tænketekster til at tænke højt med. De bliver klogere på det faglige indhold gennem skriften", uddyber hun.

Lærerne skriver for lidt

Lærerne selv - de skriver ikke ret meget, har forskerne konstateret. Det burde de nok gøre, mener forskerne. Så kan eleverne se, hvordan en tekst bliver til, og se alle de fødselsbesværligheder, der kan være i en skriveproces.

Mange elever tror nemlig, at man bare sætter sig ned og skriver, og så ligger der pludselig en færdig tekst som ved et trylleslag. Men de fleste voksne ved jo godt, at så let går det som regel ikke, påpeger Klara Korsgaard. Skrivning er en proces, hvor man skriver om og om og tænker imens.

At skrive er at tænke, og det er netop derfor, at skrivning er en god måde at tilegne sig viden på, understreger hun.

Læreren som model

"Så det ville være en god idé, hvis lærerne i højere grad brugte sig selv som model på, hvordan en tekst bliver til", siger Klara Korsgaard.

Al det skal forskerne og lærerne tale sammen om i løbet af efteråret. De skal sammen analysere forskernes iagttagelser, notater og videooptagelser og sammen udtænke nye skrivedidaktiske strategier. Måske ender det med flere tænketekster og færre kontroltekster.

Foruden Klara Korsgaard består forskergruppen af Lene Storgaard Brok, der er projektleder, og Mette Bak Bjerregaard.

Projektet løber over tre år og støttes økonomisk af Undervisningsministeriet og Egmont Fonden. Målet er at styrke elevernes læring gennem en bedre skrivedidaktik.