I følgebrevet, jeg modtog med bogen, fremgår det, at her er tale om en undervisningsbog om privatøkonomi til samfundsfag i folkeskolen og ligeledes om en glimrende håndbog for de unge selv i deres daglige livtag med økonomien.

Bogen refererer til en undersøgelse, der viser, at mange unge ved meget lidt om økonomi. Da det jo er temmelig uheldigt, vil en bog, der kan afhjælpe denne mangel, være kærkommen.

Samlet set er der en del god information at hente, men vægtningen kan stedvis undre. Eksempelvis er der et ret langt afsnit om aktier. Aktier er naturligvis centrale i samfundsøkonomien, men nok kun i begrænset omfang i en teenagers privatøkonomi. De unge i bogens målgruppe vil formentlig få mest ud af kapitlet om ungdomsarbejde. Her er fine anvisninger på udfærdigelse af cv og afsnit om løn, lønsedler og andre jobrelaterede emner. Det indledende afsnit rummer nogle betragtninger om budgetlægning, som heller ikke er tossede. På den lidt længere bane er kapitlerne om at flytte hjemmefra, bankrelaterede emner og boligtyper også udmærkede kilder til viden på områder, der løbende bliver aktuelle mod udgangen af teenageårene.

Desværre er der nogle, i mine øjne, meget problematiske forhold ved denne bog, som gør mig valen ved at anbefale den. Det vigtigste er politisk slagside. Mellem råd og betragtninger, som svinger mellem det brugbare og det banale, støder jeg igen og igen på postulater, som i bund og grund er politiske, men som ikke præsenteres som sådan. I stedet serveres de som fakta. På side 56 siger forfatteren: ”… høje marginalskatter har en række skadelige virkninger. De dæmper eksempelvis danskernes lyst til at arbejde”. En anden påstand er, at Danmark har verdens højeste skattetryk. På side 32, under overskriften ”Konkurrence er godt”, advokeres der for deregulering af den finansielle sektor, og i det indledende kapitel får vi at vide, at det er et nyttigt selvbedrag, at penge fører til lykke, fordi dette selvbedrag fører til stræbsomhed, som fører til velstand. Endvidere gør bogens forfatter sig til talsmand for, at vellønnede danskere bør søge mod skattemæssigt mildere himmelstrøg.

Og så er der et decideret tåbeligt udsagn om, at det er muligt at score kassen uden høj uddannelse, alder eller erfaring. I hvert fald når bestsellerforfatteren Peter Høeg og professionelle fodboldspillere nævnes som eksempler. Hr. Høeg er mag.art. i litteraturvidenskab – og der skal samles en del erfaring på grønsværen, før fodbold kan blive en overskudsforretning.

Desuden skyder en voksen forfatter måske sig selv i foden ved et sted at henvende sig fraterniserende til de unge med et udtryk som ”topsmarte” og så sidenhen nævne ”dyre golf- eller tennisspil” som et sted, hvor det er oplagt for unge at spare.  

Det undrer mig også, at der er et kapitel om at finde bolig i København. Havde man i stedet skrevet generelt om at flytte til større byer, ville unge fra Nørre Nissum sikkert have følt sig mere velkomne.

Disse betragtninger leder mig til følgende skudsmål: Bogen indeholder nogen brugbar viden om økonomi, det er uomtvisteligt. At give den til et ungt menneske som håndbog er dog ikke en god idé - af ovennævnte årsager og fordi kyndig vejledning visse steder er påkrævet. Blandt andet er omtalen af marginalskat så uklar, at det kan være svært for en økonomisk begynder ikke at få den opfattelse, at al indtjening uden for frikortet er belagt med topskat.

En samfundsfagslærer kunne måske bruge "Unge og privatøkonomi" – i hvert fald til opfyldelse af det faglige mål, der hedder, at eleven skal kunne ”forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier” – men kun efter en grundig granskning af forfatterens interesser og ideologier.

Afslutningsvis er det mig magtpåliggende at understrege, at mine egne politiske anskuelser ikke ligger til grund for denne kritik. Uanset om man havde agiteret for proletariatets diktatur, enevældens genkomst eller ophævelse af punktafgiften på mineralvand med citrus, havde jeg udpeget det som politisk stof, som ikke hører hjemme i en bog, der sælges på at kunne lære unge at ”forstå din egen økonomi”. Nogle påstande kunne måske have været reddet med solide kildehenvisninger, men disse udebliver sammen med litteraturlisten.