Grød, brød og skummende øl. For 300 år siden var måltidet måske mere brunt og kornet, men det var hjemmelavet og uden E-numre. Men sult er også en del af virkeligheden, og det er Kresten - sulten. Madhistoriker Bettina Buhl formidler en historie om mad og måltider i gamle dage og giver et indblik i landbolivet i 1700-tallets Danmark. Forfatteren har taget en bid af historien, og Susanna Hartmann har tegnet til. Bogen henvender sig til elever i indskolingen og er oplagt at læse højt fra og arbejde videre med.       

Historiens hovedperson, Kresten, er ti år og bor på en gård sammen med sine forældre, søskende, bedsteforældre, en karl og pigen i huset. Tolv munde at mætte og en opgave, der involverer alle i processen. For for 300 år siden var måltidet en kende mere omstændeligt og mindre varieret, end børn af i dag oplever. Mor står i køkkenet det meste af dagen, og det er hårdt arbejde. Fra jord til bord sørger hun for, at familiens afgrøder forvandles til menneskeføde. Nogle gange med mugpletter, men sådan er det – her smider vi ikke noget ud. Og det er ikke altid, at familien kan gå mætte fra bordet.

Mellem beskrivelser af råvarer, køkkenforhold, tilberedning og hverdagens serveringer sniger samtidens livsvilkår sig ind i teksten og gør den til mere end bare en "spiselig" billedbog. For Krestens mor har ingen kogebog. Hun har det hele ”i hovedet og hænder”. Krestens mor kan nemlig ikke læse eller skrive, og det kan Kresten og hans søskende heller ikke. Dagtimerne tilbringes i marken, og skole er ikke en del af livet på landet.   

Hvis ikke historien om Kresten i sig selv skaber undren og refleksion, lykkes det måske på de sidste fire sider, hvor Krestens liv perspektiveres i forhold til Christians. Christian er ti år ligesom Kresten, bor på en stor gård og repræsenterer nutidens børn og dagligdag. Tørre rugbrødsskiver dyppet i øl versus pizza, pomfritter og kakaomælk. Javist - masser af gode ideer til at udfordre elevernes selvforståelse og udvide deres historiebevidsthed.