Undersøgelsens resultat viser tydeligt, at brugen af PISA-scorer ikke kan bruges til at forudse, om de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vurderer en af undersøgelsens bagmænd, professor i pædagogisk statstik Peter Allerup.

"Mange politikere rider jo stadig på en gammeldags forestilling om, at de unge, som ender i Pisa-kategorien 0+1 og ofte kaldes 'funktionelle analfabeter', er chanceløse, når det gælder om at tage en ungdomsuddannelse. Det holder ikke, når for eksempel 25 procent af dem gennemfører en gymnasial uddannelse," siger han.

Danmark er et Pisa-chok-land

Uddannelseskobling er ikke Pisas værk Peter Allerup, professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) understreger, at PISA-undersøgelserne ikke melder noget ud vedrørende unge med svage læsekundskabers evne til at tage en ungdomsuddannelse. Den fortolkning er et rent dansk fænomen, fortæller han.

"Begrebet 'funktionelle analfabeter' stammer helt tilbage fra Pisa-undersøgelsen i 2003. Så det er et relativt gammelt begreb. Men det er altså ikke folkene bag Pisa-undersøgelserne, som har kædet begrebet sammen med en forventning om, at de pågældende unge ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Det er en kobling, den borgerlige regering skabte i årene efter Pisa-undersøgelserne i 2003".

Tallene kan blive endnu bedre Kigger man på de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse med de højeste Pisa-scorer, havde godt 92 procent af dem enten fuldført eller var i gang med en ungdomsuddannelse i december 2010.

Men undersøgelsen viser samtidig, at over halvdelen af de unge, man på baggrund af Pisa-undersøgelserne havde udpeget som de svageste læsere, også har sat sig for at tage en erhvervsuddannelse.

Statistik-professor dumper Krevi-rapport

Og hvis man skal tro Peter Allerup, kan de 59 procent af de læsesvage unge, som tager en ungdomsuddannelse, blive endnu højere i de næste par år.

"Det resultat, vi ser nu, er absolut et minimumstal. Vi har siddet tålmodigt og ventet på, at de første tre år skulle overstås, så vi kunne få nogle resultater. Men en ungdomsuddannelse kan sagtens tage længere end tre år at gennemføre, så vi venter i spænding på de næste par års resultater. Umiddelbart kan det kun gå endnu mere fremad", siger han.