Samlet set er udgifterne til normalundervisningen faldet væsentligt mere end udgifterne til den udvidede specialundervisning er steget, viser nye beregninger fra BDO Kommunernes Revision.
Kommuner skærer fortsat massivt i undervisningen
Kommunerne har hakket 11 procent af udgifterne til normalundervisningen pr. elev siden 2002. Og mens stigningen i udgifter til specialområdet er standset, fortsætter nedskæringerne på normalundervisningen, viser nye tal.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fra 2002 til 2011 har kommunerne skåret 6083 kroner pr. elev til normalundervisningen - nedskæringer på 10,7 procent. Det viser nye beregninger fra BDO Kommunernes Revision, som netop er offentliggjort.
Kigger man isoleret på de seneste par år, har kommunerne fået standset de enorme udgiftsstigninger på specialområdet. Alligevel fortsætter nedskæringerne på normalundervisningen, og kommunerne skærer her for langt større beløb end udgifterne til specialområdet tilsvarende stiger, viser beregningerne fra kommunernes egne revisorer.
Mens udgifterne til udvidet specialundervisning kun steg med 0,7 procent fra 2010-2011 - godt 71 kroner pr. elev - foretog kommunerne langt større nedskæringer på normalundervisningen. I den pågældende periode faldt udgifterne til normalundervisning med 3,3 procent, svarende til 1741 kroner pr. elev.
Helt specifikt er udgifterne til normalundervisningen i 2011-priser skåret fra 56.774 kroner pr. elev i 2002 til 50.691 i 2011. Det fald er altså væsentligt større end stigningen i udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev. I 2011-priser er udgifterne på specialområdet pr. elev steget fra 5831 i 2002 til 9659 kroner i 2011.
DLF: Kommunerne ser, de har skåret for meget Samlet set er undervisningsudgifterne pr. elev i folkeskolen faldet med 3,6 procent siden 2002.
"Tallene viser, at der mange steder er blevet skåret ind til benet", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen.
Det passer også med, at mange kommuner har sat timetallet i skolerne ned til minimumet og nedlagt lærerstillinger. Han ser udviklingen som en reaktion på den økonomiske krise, som også har ramt kommunerne.
Men han mener samtidig, at mange kommuner er gået længere, end det har været nødvendigt. Det viser sig blandt andet ved at kommunerne samlet set brugte fem milliarder kroner mindre, end de behøvede, sidste år.
"Den her nye undersøgelse er endnu et tegn på, at kommunerne har skåret for meget. Det kan man også se på, at nogle kommuner nu er nødt til at ansætte lærere. De har ramt ved siden af og fyret for mange og kan nu ikke leve op til minimumstimetallene", siger Bjørn Hansen.
Hvis regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, skal indfries er kommunerne nødt til at investere mere i skoleområdet, mener Bjørn Hansen.
"Vi må nu sige til kommunerne, at de må investere noget mere i skoleområdet, så eleverne får de timer, der skal til for at alle elever får noget ud af undervisningen", siger han.
Læs mere
Læs beregningerne af udgifterne til undervisningen her
