Her til morgen kan lærerne i en række medier læse om et forslag, hvor Danmarks Lærerforening opfordrer til at sætte jobsøgende lærere til at arbejde for deres dagpenge.

Blandt andet skrev jp.dk, som bragte historien kort før midnat,  at de nyuddannede lærere ifølge forslaget skal undervise i det antal timer, som fremkommer, når man dividerer dagpengesatsen med den gennemsnitlige timeløn. Det vil typisk svare til 20 ugentlige arbejdstimer.

Denne udlægning er flere steder blevet taget som en opfordring fra DLF's side til, at arbejdsløse lærere skal sættes i arbejde på skolerne som et led i aktiveringen. Meningen med forslaget er dog en helt anden, fastslår Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i DLF.

Lærerne skal i stedet ansættes til overenskomstmæssig løn, bare med et nedsat timetal, og kan dermed komme ud af dagpengesystemet. Samtidig vil forslaget kunne sikre flere hænder på skolerne i en tid, hvor kommunerne ellers er ramt af nedskæringer.

"Forslaget medfører ikke ekstra udgifter, fordi udgifterne til dagpenge i stedet vil blive overført til løn. Samtidig vil den enkelte lærer ikke bruge af sin dagpengeperiode, fordi han eller hun kommer i beskæftigelse og får udbetalt løn," siger Gordon Ørskov Madsen.

Skal sikres mod fyringer Frygten for, at kommunerne med DLF's forslag i hånden vil kunne fyre fastansatte lærere og hente nye lærere ind til dagpengesatsen, har også fyldt i debatten.

DLF-medlem Kurt Bertelsen Christensen advarer i et kritisk debatindlæg på folkeskolen.dk om, at kommunerne kan se forslaget som en invitation til at spare penge via lærerfyringer.

Bondo: Nyuddannede skal arbejde for understøttelsen

"Er det sandt, er det et forslag som savner enhver forstand. Hvad og hvem skulle forhindre at kommunerne også udnytter Bondos forslag til det yderste?" spørger han i indlægget.

Forslaget er dog fremsat for at sikre, at flere lærere kommer i beskæftigelse, og Danmarks Lærerforening fastslår, at man på ingen måder vil gå med til en model, som kommunerne kan udnytte til at foretage lærerfyringer.

"Vi vil under ingen omstændigheder være med til, at man med den ene hånd afskediger lærere og med den anden hiver nye lærere ind på de her vilkår. Det er helt udelukket," siger Gordon Ørskov Madsen.

De helt faste detaljer for, hvordan modellen skal udformes, skal først diskuteres med de øvrige involverede parter, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Lærerne står dog i en ekstraordinær situation, som gør det nødvendigt at tænke nyt.

"Hvis vi bare venter på, at vi har den færdige model, som er sikker og fastlagt i alle detaljer, så kommer vi aldrig nogen vegne. Vi kommer med et forslag, som vi gerne vil udvikle på. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke vil være med til en model, hvor man fyrer med den ene hånd og ansætter på de nye vilkår med den anden," siger Gordon Ørskov Madsen.

Ingen udsigt til flere penge

I sit debatindlæg på folkeskolen.dk efterlyser Kurt Bertelsen Christensen, at DLF kæmper for blandt andet rotations- og tolærerordninger.

Det ville Gordon Ørskov Madsen gerne, men DLF-toppen må også forholde sig til kendsgerningerne: At kommunekasserne er tomme og at den situation ikke ser ud til at ændre sig.

"Vi kunne sagtens presse på for at få kommunerne til at ansætte flere lærere. Det er bare ikke særlig realistisk i disse år, når der er nedskæringer i kommunerne. 2020-planen, som lige er kommet, siger heller ikke noget om, at der skal ansættes flere lærere eller at kommunerne får forbedret deres økonomi, tværtimod," siger han.

Ifølge DLF's forslag, kan lærere, som bliver ansat på nedsat tid,for eksempel fungere i almindelige lærerroller, indgå i et tolærer-samarbejde eller varetage it-opgaver.

"Det afhænger af behovene på den enkelte skole. Vi tænker, det skal være en fleksibel ordning. Men essensen er, at de pågældende lærere skal ind på normale vilkår med nedsat tid," siger Gordon Ørskov Madsen.