Anmeldelse

Drop diskrimination

Drop diskrimination

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En uddannelsespakke bestående af hjemmeside, film, lærermanual, begrebs- og rettighedskataloger samt et øvelseskatalog med ideer til undervisning. Dette omfattende materiale udgivet af Institut for Menneskerettigheder indeholder mange velbearbejdede forslag til undervisning i temaer om diskrimination og fordomme. Materialet henvender sig til elever i 6.-10. klasse.

Fakta:

Titel: Drop diskrimination

Forlag: Institut for Menneskerettigheder

Heldigvis forholder materialet sig til begreberne diskrimination og fordomme i bred forstand og ikke kun som en del af en flygtninge-/indvandrerproblematik. Siden folketingsvalget er flygtninge-/indvandrerproblemet roligt og sikkert gledet ud af den offentlige diskurs. Der skal argumenteres meget grundigt for at få eleverne til at synes, at disse spørgsmål har relevans.

Materialet indeholder oplæg til undervisning i emner som fordomme, eksklusion, racisme, diskrimination, menneskerettigheder, tolerance, interkulturelle kompetencer med mere.

Mange af skolens fag vil kunne anvende de mange forslag til undervisning. Dansk, historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag er oplagte. Nogle af undervisningsforslagene vil muligvis virke provokerende på store elever og blive opfattet som en løftet pegefinger og et forsøg på indoktrinering af korrekt adfærd. For eksempel består filmen af en række dilemmaer med temaerne ytringsfrihed, eksklusion, intolerance, racisme og stigmatisering. Episoderne spilles af en meget sød dreng med en meget sød mor, der oven i købet både er gravid og lærer. Efter hver episode lægges der op til en diskussion af dilemmaet med spørgsmålet: ”Kan du genkende situationen?” Min vurdering er, at nogle elever i denne forbindelse vil indtage politisk ukorrekte standpunkter.

Til gengæld rummer øvelseskataloget et væld af grydeklare oplæg, som læreren med de nødvendige justeringer i forhold til fag og elevgrundlag kan have rigtig meget glæde af. Dette øvelseskatalog bør findes på alle skoler.