Lærebog forklædt som børnebog? I "Dybbøl og Dannevirke" følger vi to børn, Tine og Thomas, der tidsmæssigt og geografisk er placeret således, at læseren gennem dem oplever begivenhederne omkring Sønderborg i 1864. De to børn er fiktive. Gennem den lille historie, børnenes, skal læseren opleve den store historie, konflikten Danmark-Preussen. Bogen henvender sig til læsere i 3.-5. klasse.

Imidlertid er det meget få lærebogsforfattere, der besidder digterisk formåen til at skabe figurer med identifikationsmuligheder for læserne. Tine og Thomas giver ikke læseren identifikationsmuligheder. De er simpelthen ikke troværdige. Tine, der må formodes at have samme alder som den tiltænkte læser, er i begyndelsen bekymret for, om der ville blive krig igen mod tyskerne, ligesom der havde været i 1848-50. I 1848 havde "vi" vundet.

Var tiårige piger i begyndelsen af 1864 bekymrede for, om der ville blive krig?

Krig igen? Krigen 1848-50 var for længst overstået, da de blev født.

Krig mod tyskerne i 1848? Der var ikke krig mod tyskerne i 1848. Det var en borgerkrig.

"Vi" havde vundet. Hvorfor skal nutidige læsere inkluderes i et "vi". Denne anmelder fralægger sig for eksempel ethvert ansvar for begivenhederne både i 1848 og i 1864, ligesom 10-12-årige børn næppe heller kan gøres ansvarlige.

Forfatteren er selv klar over problemerne i disse fortolkninger. Det kan man læse i den tilhørende lærervejledning på www.boernihistorien.gyldendal.dk. Her skriver han, at det er nødvendigt med forenklinger, for at børnene kan forstå de væsentlige træk ved begivenhederne. Det er helt rigtigt, at der skal forenkles, men ikke mere end at den voksne medlæser kan holde ud at være med.

På en måde bliver den historiske fortælling i lærervejledningen meget mere spændende, fordi forfatteren her nuanceret gør rede for situationen i 1864 og ikke leger skønlitterær forfatter. Hvorfor skal 10-12-årige snydes for det?