Et kardinalpunkt i konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening er lærernes undervisningstid. Igennem undersøgelsen ”Partnerskab for Folkeskolen” har KL fået mulighed for at opmåle læreres undervisningstid og fremsætte den beregning, der viser, at lærere underviser overraskende lidt.

I lærerkredse har man forsøgt at forklare KLs overraskende resultat med, at undervisningstallet slet ikke dækker over lærere med undervisningsopgaver. Dette er sandsynligvis ikke en berettiget kritik. KL har forsøgt at fokusere på læreres arbejdsopgaver i deres optælling.

 ”Denne rapport er således ikke udtryk for en opgørelse af den samlede mængde undervisning, der præsteres i partnerskabskommunerne, men en opgørelse over den arbejdstid, der præsteres af lærere.  Undtaget fra analysen er børnehaveklasseledere, konsulenter, afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleledere, selvom disse medarbejdere, som en del af deres beskæftigelse, udfører undervisning. ” (citat side 23)

KL har alene målt den præsterede undervisningstid

KL forklarer i rapporten, at de kun har målt den præsterede undervisningstid:

”Konsulenterne har arbejdet efter et princip, hvor arbejdsopgaverne tælles med én gang for at undgå, at fx undervisningstimer for samme klasse optræder to gange. I praksis har det givet sig udslag i, at der ved gennemgang af data på skolerne er undtaget lærere, der har været fraværende hele skoleåret som følge af barsel. I det omfang lærere er på barsel mindre end et helt skoleår, er der konkret taget stilling til, i hvilket omfang der medtages timer – konkret er der således ofte en vikar.”

KL beskriver her tydeligt, hvordan udregningen af den præsterede undervisningstid er foregået. Jeg har beregnet et par eksempler.

Lærere på barselsorlov

Et eksempel: Hr. lærer Hansen underviser 25 lektioner om ugen. Det vil sige, at han underviser 1000 lektioner på et år. Men i år har familien Hansen haft en glædelig familieforøgelse, og Hr. lærer Hansen har været på orlov i samlet 10 uger, hvor hans skema blev vikardækket. Ud fra KLs beregning har Hr. lærer Hansen præsteret 750 lektioners undervisning i løbet af skoleåret.

Endnu et eksempel: Fru lærer Hansen underviser også 25 lektioner om ugen, og hun har været på barsel i 30 skoleuger af dette skoleår, hvor klassen har haft vikar. Ud fra KLs beregninger har fru lærer Hansen præsteret 250 lektioners undervisning i løbet af skoleåret.

Det er sådan KL har beregnet lærernes arbejdstid. Der er ikke taget hensyn til, om lærerne faktisk har været på arbejde. Vikardækket fravær har betydet, at lærernes undervisningstid har været nedsat, selvom de har været på orlov.

Midlertidigt ansatte lærere

Der står ikke noget om, hvordan KL har håndteret, når en lærer bliver midlertidigt ansat en del af skoleåret. Men mon ikke det er sket på samme måde? KL har målt den præsterede undervisningstid, uden hensyn til, at der slet ikke var tale om en helårsansættelse.

Et eksempel: Frk. lærer Larsen får et vikariat på 25 lektioner i 20 uger, men bliver desværre ikke fastansat efterfølgende. Ud fra KLs beregninger har Frk. lærer Larsen præsteret 500 lektioners undervisning i løbet af skoleåret.

Lærere på deltid

Der står intet i KLs rapport om, hvordan deltidsansatte lærere har fået beregnet deres undervisningstid. Tilsyneladende har man bare brugt deres præsterede undervisningstid i beregningerne. Der er ikke taget hensyn til, om disse lærere er deltidsansatte, og måske kun arbejder 60 % eller 80 % af en fuldtidsstilling.

En undersøgelse af deltidsbeskæftigelse på regionale arbejdspladser* har vist ”at der er en kurvelineær sammenhæng mellem alder og det antal timer, medarbejderne er ansat til at arbejde. Således er der en tendens til, at de helt unge og de ældre medarbejdere arbejder færre timer end øvrige medarbejdere.”

Når KL kan fortælle, at ældre lærere underviser mindre end deres yngre kollegaer, så kan en væsentlig del af forklaringen være, at ældre lærere i større grad søger deltidsansættelse. Og at KL ikke tager hensyn til deltidsansættelse i deres beregninger af præsteret undervisningstid.

Sygdom, anden orlov mv:

Der er ikke nogen steder i KLs rapport vist hensyn til, at lærere kan blive syge, have syge børn eller omsorgsdage. Hvis læreres arbejdstid var ”normaliseret”, ville KL opdage, at mange lærere slet ikke arbejder 37 timer om ugen. Nogle dage er de syge, har orlov, er på deltid – ligesom ansatte på alle andre normale arbejdspladser.

Konklusion

Når KL sammenholder de enkelte læreres præsterede undervisning med normen for en 37 timers arbejdsuge, er det et regnskab, der ikke giver mening. KL har slet ikke taget i betragtning, at nogle lærere holder barselsorlov, nogle lærere er vikarer og derfor kun ansat en del af året, nogle lærere er deltidsansatte, nogle lærere har været syge eller haft syge børn.

KLs regnskab viser sandsynligvis et rimeligt billede af den præsterede undervisningstid i løbet af et skoleår, men det giver ingen mening at bruge disse tal, når det ikke engang er sikkert, at de involverede lærere har været ansat hele skoleåret.

*Deltidsbeskæftigelse på regionale arbejdspladser. Århus Universitet 2012.