Ungdom og frihed - en lærke letted' og tusind fulgte

At være i krig hører ungdommen til, og Anden Verdenskrig var i den henseende ingen undtagelse. Soldater såvel som modstandsfolk var overvejende unge mennesker. Prisen var høj: de døde efterlod sig enker og børn; de overlevende kom tilbage med ar på både legeme og sjæl. I hele den vestlige verden blev uddannelse set som en - for ikke at sige den vigtigste - måde at hele krigens sår på. I USA slog colleges og universiteterne dørene op for de hjemvendte GI's, og i Danmark fik vi 4. Maj Kollegierne. Mellem 1949 og 1968 opførtes ni kollegier på baggrund af overskydende midler fra Frihedsfonden.

Kollegiet i København slog i august-september 1951 dørene op for 68 unge, hvoraf omkring halvdelen selv havde en fortid i modstandsbevægelsen. En sådan var speciallæge Eva Graungaard, som i sit erindringsklip fortæller om kollegiet som et fristed i en tid, hvor nerverne kunne komme på højkant. Som da kollegiets inspektør for at tjene penge i sommermånederne havde taget initiativ til at leje værelser ud til - tyske turister. Fra de samme år beretter professor Niels Thomsen om besættelsestidsgenerationens bestræbelser på at finde tilbage til hverdagen. Farvet af det tvivlsomme retsopgør følte de unge sig ikke kaldet til igen at gå på barrikaderne under Koreakrigen. Det var med Thomsens ord 'voksne mennesker med respekt for individets valg og frihedsrettigheder', som boede på kollegiet i de første år. Men som alle andre unge oplevedes det som en stor fryd at få forældrene på afstand, at kunne lukke sin dør - og være alene med sin kæreste.

Tiderne ændrede sig og med dem sammensætningen af beboerne, omend børn af gamle modstandsfolk fortsatte med at have fortrinsret. Politikken vendte tilbage i 1960'erne og 1970'erne, identitetsdilemmaerne og civilisationskritikken på kanten til årtusindskiftet. Det afspejler sig tydeligt i de 12 øvrige erindringsklip fra gamle og nuværende beboere. Her er mange interessante oplysninger om uddannelseskulturernes ændring over tid. Men det bliver lidt spredt fægtning, og en historisk ramme, som havde trukket kollegiet og de højere uddannelsers historie op til i dag, kunne have været nyttig.