Betydningen af modersmålsundervisning for tosprogede børns hurtige og effektive tilegnelse af dansk som andetsprog og for en alderssvarende indlæring af skolefag på et højt niveau er dokumenteret mange gange både i enkelte forskningsprojekter (Collier & Thomas, 2001) og i metastudier, der kritisk analyserer forskningsresultater (Greene, 1998). Og hvad der er relativt sjældent i forskningsfelter: Der er en meget høj grad af konsensus blandt sociolingvister og sprogpædagogiske forskere. Det er altså svært at finde kvalificeret forskning og anerkendte forskere i feltet, der ikke er enige i modersmålsundervisningens betydning. På den anden side er der en del - også forskere - uden for forskningsfeltet, der udtrykker deres negative vurderinger om modersmålsundervisning, ofte baseret på grundlæggende misforståelser og manglende kendskab til forskningen - et forhold, der er søgt udredt adskillige gange (Cummins, 2008 og 2011).

Det kan forekomme kontra-intuitivt at støtte modersmålsundervisning. Umiddelbart ville mange tænke, at når børnene ikke kan dansk, handler det om mere dansk - og ikke udvikling af deres modersmål. Er man i den pædagogiske verden og fortrolig med reformpædagogikken, ved man, at al effektiv undervisning bygger på børnenes forudsætninger, altså også de sproglige. På samme måde ved vi jo, at de danske børn, der bliver stærkest i tysk, engelsk og fransk, er de børn, der behersker deres modersmål godt, praktisk og teoretisk. Det ville være dejligt, hvis vi i det danske samfund kunne udvikle undervisning, der bygger på den viden og forskning, hvor vi har de mest lovende resultater, både i udlandet og såmænd også i Danmark, med hensyn til undervisning af tosprogede elever.

Svar fra Lars Olsen:

Undersøgelserne om modersmålsundervisning stammer fra lande med andre samfundsforhold og sociale strukturer. Da Anvendt KommunalForskning analyserede modersmålsundervisningen i København, måltes ingen positiv effekt (Rangvid, 2006).

Modersmålsundervisning ændrer heller ikke på de andre problemer, der tit præger skævt sammensatte skoler. For eksempel at også »pæredanske« elever klarer sig dårligt. Og at der ofte opstår destruktive subkulturer, fordi alt for mange socialt udsatte familier klumpes sammen på enkelte skoler. |