Pisa Etnisk viser, at 38 procent af elever med anden etnisk baggrund end dansk forlader skolen med for dårlige læsekundskaber. Det samme gør sig gældende for 13 procent af de danske elever. Regeringens svar er mere kontrol, men i Danmarks Lærerforening ved vi, at det er lærernes mulighed for at lave god undervisning, det kommer an på - og det er for dårligt, at vi ikke får de muligheder. Mange unge med andet modersmål end dansk har et helt uvurderligt forspring både sprogligt og i kulturforståelse, som kunne komme Danmark til gode.

Danmarks Lærerforening og BUPL har i fællesskab udarbejdet et debatoplæg om, hvordan henholdsvis lærere i skolen og pædagoger i daginstitutioner, fritidsordninger og klubber kan modvirke denne tendens som professionelle.

Vi slår samtidig fast, at vi ikke kan løse opgaven alene. Opgaven kræver en bred samfundsmæssig opbakning, hvor alle børns og unges sproglige og kulturelle resurser værdsættes og fremmes, og den må indebære, at indvandrere og deres efterkommere kan fastholde og udvikle deres særlige kompetencer.

Det er vigtigt, at de kan det, for uden anerkendelse motiveres man ikke til deltagelse, og deltagelse er altafgørende for at kunne lære. Pædagoger og lærere møder i deres hverdag nogle børn og unge, der føler sig dømt ude af fællesskabet på grund af deres sprog og baggrund.

Forskning har vist, at disse unge kan udvikle en modkultur som en slags overlevelsesstrategi - simpelthen fordi det er så væsentligt at kunne føle sig som deltager i et fællesskab. Modkulturer, som eksempelvis ungdomsoprøret eller kvindebevægelsen, har været dynamiske, og gennem tiden har de bidraget væsentligt til fællesskabets værdier. Men den form for modkultur, vi ser hos udelukkede børn og unge, er en negativ modkultur, som vender sig mod selve det at lære. Det er et problem både for samfundet og for de involverede børn og unge.

I oplægget peger Danmarks Lærerforening og BUPL blandt andet på, at alle børn og unge skal anerkendes som børn og unge. Alle skal have ret til at gå i daginstitution og skole med deres venner fra boligområdet for på den måde at sikre de bedste forudsætninger for en tryg hverdag med mulighed for at lære i fællesskaber. Det må være boligpolitikken, som tilgodeser et eventuelt behov for hensigtsmæssig etnisk sammensætning i skoler og daginstitutioner. Vi peger også på, at flere sprog skal inddrages og anerkendes som resurse i undervisning og pædagogisk arbejde, og at alle børn og unge skal kvalificeres til et globaliseret samfund. |