At gøre idræt til prøvefag vil øge kvaliteten af undervisningen og give idrætslærerne bedre betingelser for undervisning:

Idræt er et lavstatusfag og fungerer ofte som »udfyldningsfag« i time-fagfordelingen. En fjerdedel af fagets undervisere har derfor ikke engang en idrætsuddannelse, der svarer til en linjefagseksamen. Det gør det vanskeligt at leve op til fagets mål samt skabe motiverende, alsidig og lærerig undervisning. Men hvis idræt bliver prøvefag, vil skoleledere blive nødt til at sætte kvalificerede lærere til at undervise, og ukvalificerede lærere vil ikke ønske at undervise i faget. For der er stor forskel på at kunne kaste en bold ud mellem en flok børn og så de kvalifikationer, det kræver at undervise efter mål og vurdere og evaluere elever og undervisning i idræt. Det vil betyde flere uddannede idrætslærere og øge kvaliteten af idrætstimerne, da indholdet skal være mere målrettet og velovervejet, så eleverne kan opnå tilstrækkelige forudsætninger inden »eksamen«.

Elevers engagement i idrætsundervisning i de ældste klasser er mange steder så ringe, at det umuliggør kvalificeret idrætsundervisning. Men forsøg med idræt som prøvefag viser sig at kunne ændre elevers indstilling fra »man kan jo ikke komme bagud i idræt« til »må vi låne en bold, pulsmåler og fysiologibog, så vi kan øve til vores performance?« Idrætslæreren får dermed bedre muligheder for at undervise i faget, da elevers og forældres opbakning til faget stiger. Det udtrykker sig også i elevernes deltagelse, hvor fravær i idræt vurderes højere end i andre fag. Altså motiveres elever af, at undervisning groft sagt går fra at udtrykke sig som rekreation til et tydeligt og meningsfyldt læringsfag.

Svar fra Dorte Lange:

Der skal være veluddannede lærere i alle fag. Det er, som Martin Elmbæk Knudsen skriver, en væsentlig forudsætning for at »skabe motiverende, alsidig og lærerig undervisning«. Grund-, efter- og videreuddannelse af lærere skal prioriteres meget højere i vores samfund. Afgangsprøver er dyre og ændrer ikke på skolelederens mulighed for at prioritere skolens resurser. De vil ende som spildte kræfter, sammenlignet med hvad linjefagsuddannede, motiverende lærere kan udrette for elevernes læring. |