Debat
Regnestykket er heldigvis forkert
På Klarup Skole er man ikke i tvivl om, at der skal bruges enorm meget tid på at udarbejde elevplaner. Bertel Haarder mener, at lærerne overdriver
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Karsten Braüner fortsætter sit korstog mod elevplaner og beskylder mig blandt andet for ikke at svare på hans regnestykke. Jeg har i flere omgange svaret på regnestykket.
Karsten Braüners regnestykke er heldigvis forkert. Han går langt videre, end hvad der faktisk kræves i bekendtgørelsen for elevplaner. Han har blandt andet baseret sit regnestykke på, at lærerne skal udarbejde elevplaner to gange om året. Men ifølge bekendtgørelsen er det kun én gang om året.
Hans regnestykke bygger på, at hver lærer skal udarbejde 234 elevplaner om året. Han når på denne baggrund frem til, at lærerne på Klarup Skole skal udarbejde 10.072 elevplaner.
Bekendtgørelsen stiller alene krav om, at der skal udarbejdes elevplaner én gang om året.
Jeg oplyste uddannelsesudvalget, at der kun skal udarbejdes én elevplan per elev. Klarup Skole har efter det oplyste 597 elever. Den enkelte faglærer er alene forpligtet til at bidrage til de enkelte elevers elevplan.
Bekendtgørelsen stiller altså alene krav om, at lærerne på Klarup Skole skal udarbejde 597 elevplaner. Derfor har jeg kaldt Karsten Braüners regnestykke om, at lærerne skal udarbejde 10.072 elevplaner, »helt ude i hampen«. Og det mener jeg stadig.
Bekendtgørelsen er med vilje - efter ønske fra DLF og KL - meget åben, så hver skole selv kan finde en model, der passer til dem.
Jeg har nedsat et afbureaukratiseringsudvalg for folkeskolen sammen med blandt andet DLF og KL, som også skal se på elevplaner. Der er mange måder at udfærdige en elevplan på, nogle bedre end andre og nogle mere bøvlede end andre. Et tilsvarende udvalgsarbejde på gymnasieområdet viste, at meget af det, som gymnasielærerne fandt besværligt, ikke skyldes lovkrav eller bekendtgørelser, men deres egen praksis, som var unødig kompliceret.
Svar til Bertel Haarder:
Jeg må konstatere, at Bertel Haarder ikke har set vores konsekvensberegning. Havde han det, ville han vide, at den opererer med det, han kalder »bidrag til elevplaner«, som i lærerterminologi er elevplaner: »Der er tale om en elevplan, når en lærer udarbejder en plan for en elev i et fag«. Alle lærere er opført med klasser, fag og antal elevplaner. Det skulle være til at forstå. Efter denne afklaring fastholder jeg mine fire spørgsmål og kræver svar. Læs mere på folkeskolen.dk og nejtilelevplaner.dk |
»Bekendtgørelsen stiller altså alene krav om, at lærerne på Klarup Skole skal udarbejde 597 elevplaner«