Der var kaos i Bruxelles, da jeg for nogle år siden ankom til bestyrelsesmødet i vores europæiske lærerorganisation, Etuce. For samme morgen var ranglisten over landenes placering i Pisa-undersøgelsen blevet offentliggjort før tiden. Alle mine bestyrelseskolleger hang i mobiltelefonerne. I næsten alle lande var der politisk kritik af, at man var placeret lavere på ranglisten.

Da den samlede undersøgelse senere blev offentliggjort, viste det sig, at dette generelt ikke var udtryk for dårligere resultater, men alene at der nu var flere lande, som deltog i Pisa. Men skaden var sket, og i adskillige lande fortsatte den negative debat om skolen.

I 2004 var hovedtemaet i Pisa faget matematik. Jeg oplevede en finsk professor give en faglig gennemgang af resultaterne med fokus på de nordiske lande. Han fremhævede specielt, at Finland og Danmark klarede sig godt - ja, der var endda delresultater, hvor Danmark lå bedre end Finland. Stor var hans forundring, da jeg fortalte, at den danske undervisningsminister udlagde resultatet som en katastrofe. Og endnu større blev forundringen, da jeg kunne berette, at samme undervisningsminister brugte resultatet som begrundelse for at indføre obligatoriske nationale test i folkeskolen.

Samme forundring kan der være god grund til efter regeringens lancering af 2010-undersøgelsen i sidste uge. Endnu en gang bruges undersøgelsen som afsæt til lancering af en byge af forslag, som hverken kan begrundes i Pisa eller i forskningen. Der er først og fremmest tale om udspil, som skal profilere regeringen frem mod det kommende folketingsvalg.

Men skolen har mindst af alt brug for at blive partipolitisk kastebold. I stedet burde regeringen lade sig inspirere af de lande, som klarer sig godt i Pisa, og som er karakteriseret af blandt andet et bredt fagligt og politisk samarbejde om udvikling af skolen, respekt for lærernes professionalisme, satsning på læreruddannelse og efteruddannelse samt en konkret langsigtet indsats for styrkelse af fagligheden.

Lanceringen af regeringens skolepolitiske udspil i sammenhæng med Pisa er endnu et eksempel på misbrug af undersøgelsen med et klart partipolitisk sigte.

Det er fint med internationale undersøgelser. Vi kan og skal lære af dem, men det er direkte skadeligt, når nu stats- og undervisningsministeren - igen - sætter en skole-dagsorden, som er negativ og ødelæggende for folkeskolens udvikling.

Fri os for Pisa-politik!