Debat
Den bedst mulige løsning
Problemet med 1993-gruppen skriger til himlen - så højt at selv den mest garvede og kyniske faglige repræsentant må kunne høre det
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
1993-gruppen omfatter i dag cirka 4.000 lærere, der var ansat i folkeskolen 31. marts 1993, og som havde et pensionstilsagn og dermed en tjenestemandsansættelse med tjenestemandspension i udsigt. Overgangen fra at have et pensionstilsagn til at indgå i en pensionsordning medførte nogle valgmuligheder for de berørte, valg, som på sigt ville få indflydelse på den konkrete overenskomstpension. Op gennem 90'erne blev der røre om 93-gruppens pensionsforhold, fordi det blev klart, at en overenskomstpension, ikke mindst på grund af udviklingen på det finansielle marked med rentefald og politisk besluttede stramninger, slet ikke ville kunne leve op til det, de pågældende ville have fået i pension, hvis de var blevet tjenestemænd.
På kongressen i 2001 blev det besluttet at sætte fokus på 93-gruppens pension. I perioden fra 1993 til 2000 fik vi over flere overenskomster hævet pensionsprocenten fra 12 til 17,1, men det ændrede ikke afgørende ved 93-gruppens særlige situation. Ved overenskomsten i 2002 fik vi taget hul på problemet, idet vi fik aftalt indbetaling af et engangsbeløb på gruppens pensionsopsparing, men det løste ikke problemet. Arbejdsgiverne understregede, at de havde strakt sig så langt, de kunne. Alligevel stillede vi krav ved Overenskomst 2005 om at få hævet 93-gruppens pensionsprocent. Det lykkedes. Resultatet blev 2,5 procent og et mindre engangsbeløb. Oveni fik vi en generel stigning på 0,2 procent, så resultatet blev 19,8.
Vurderingen i foreningen har efterfølgende været, at vi med resultatet i 2005 har opnået den bedst mulige løsning. Jeg stemte nej i 1993, blandt andet fordi overenskomstansættelse betød en forringelse af lærernes vilkår og status. Set i bakspejlet kunne den pensionsmæssige forringelse været blevet mindre, hvis vi havde sat ind tidligere.
Svar fra Søren Petersen:
Ovenstående regnestykke og Lotte Langes svar viser tydeligt, at indsatsen for at rette op på 93-gruppe-skandalen har været utilstrækkelig. At problemet havde været mindre, hvis foreningen havde sat ind tidligere, føjer kun spot til skade. Alle må kunne se det oprørende i, at 4.000 medlemmer alene bærer en tung økonomisk byrde fra en elendig aftale. DLF's ledelse bør smøge ærmerne op og vise mod og vilje til at arbejde målrettet for en solidarisk løsning ved de kommende forhandlinger - alt andet vil være uanstændigt! |
