Skolverket i Sverige, der vel bedst kan sammenlignes med vores Skolestyrelsen, har på baggrund af omfattende undersøgelser og forskning konkluderet, at opløsningen af den sociale struktur om elevernes undervisning i form af klassen har medført, at det faglige niveau i den svenske grundskole er faldet.

OECD og EU konkluderer på baggrund af massiv viden, at en niveaudeling af eleverne i grundskolen vil medføre negative konsekvenser for den samlede elevgruppes udbytte af undervisningen.

Forskningsresultater fra en række lande viser helt entydigt, at offentliggørelse af testresultater vil forringe elevernes faglige udbytte af undervisningen.

Når vi nu har den viden, kan det umiddelbart undre, at regeringen foreslår alle begrænsninger om holddeling fjernet, mulighed for deling af eleverne ud fra fagligt niveau og offentlighed om skolernes testresultater.

I 2006 konkluderede OECD i en rapport om dansk uddannelsesforskning, at det er et grundlæggende problem, at der ikke er tilstrækkelig kobling mellem de vidensproducerende miljøer og de politikere, der skal gøre brug af den producerede viden. En fri oversættelse til almindelig dansk kunne vel være, at politikerne ikke bruger den viden, vi har fra forskningen, når de gennemfører de politiske beslutninger. Og det er altså et problem!

Det lyder fint og rigtigt, når politikerne vil skabe større åbenhed og give skolerne mere frihed, men når de smukke plusord dækker over ændringer af folkeskoleloven, der forringer mulighederne for at give eleverne god undervisning, så må og skal lærere og forskere nødvendigvis råbe vagt i gevær.

Politikerne har en suveræn ret til at træffe politiske beslutninger, men vi svigter vores ansvar for eleverne, hvis vi ikke insisterer på, at politikerne skal inddrage den viden, vi har.

Undervisningsministeren har forsøgt at fremstille det, som om alle, der ikke bakker regeringens forslag op, mangler ambitioner for folkeskolen. Det er naturligvis noget værre vrøvl. Tværtimod. Derfor vil vi også anbefale ethvert forslag, der kan fremme vores muligheder for at gennemføre god undervisning, men lige så konsekvent vil vi naturligvis tale imod forslag, der forringer mulighederne.

Vi ser for eksempel gerne, at alle elever modtager undervisning i et omfang, der svarer til det vejledende timetal, og vi ser gerne, at alle lærere får en ret og en pligt til efteruddannelse. Vi ved fra forskningen, at disse initiativer vil have afgørende betydning for elevernes ubytte af undervisningen. Derfor giver de også langt mere mening end et løsrevet forslag om at hæve det faglige niveau i afgangsprøven.

Og vi bruger meget gerne de positive erfaringer fra Finland, hvor alle elever modtager et sundt og gratis måltid i skolen, og hvor lærerne udrustes med en forskningsbaseret og professionsrettet femårig læreruddannelse.

Regeringens folkeskoleudspil er på trapperne. Som professionelle vil vi vurdere forslagene ud fra, om der er forskningsmæssigt belæg for, at de styrker vores muligheder for at give eleverne god undervisning, for som regeringen selv udtrykker det: Vi skal vide, hvad der virker. |