Sne på skærmen kan hjælpe opmærksomhedsforstyrrede

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den såkaldt hvide støj, som ældre fjernsyn udsender, når de ikke kan finde et tv-program på frekvensen, kan hjælpe ADHD-ramte med at holde koncentrationen i skolen.

Hypotesen var ellers den stik modsatte, da en gruppe svenske forskere fra Lunds og Stockholms universiteter undersøgte, hvordan 9-12-årige drenge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD reagerede på baggrundsstøj. Børnene blev præsenteret for en række udsagn uden baggrundsstøj og siden en række udsagn, mens den jævne tv-susen kørte med 80 decibel. De huskede fem procent mere af det, de lærte med baggrundsstøj. Børn uden ADHD præsterede derimod bedre, når der ikke var baggrundsstøj.

Forskerne Göran Söderlund og Sverker Sikström mener, at tv-suset stimulerer børnenes hjerneaktivitet og produktion af signalstoffet dopamin i hjernen. ADHD-ramte har lavere dopaminniveau end andre, og det kan være årsagen til, at de har svært ved at sidde og være stille:

»Det kan skyldes, at de er understimulerede, og hyperaktiviteten bliver en måde at øge aktivitetsniveauet på«, siger Göran Söderlund til Svenska Dagbladets netudgave.

»Jeg tror ikke, man kommer til at sidde i klasselokalet med sus i høretelefonerne. Men derimod kunne eleverne måske få større mulighed for at påvirke, hvordan deres lydmiljø skal være«.

42 drenge mellem ni og 12 år deltog i forsøget, heraf 21 med ADHD og 21 uden. De hørte to gange 13 udsagn henholdsvis med hvid støj i baggrunden og uden. Derefter skulle de forsøge at huske så mange udsagn som muligt. Gruppen med ADHD huskede fem procent mere med støj i baggrunden, mens de andre bedst huskede, hvad de havde hørt uden støj.

En artikel om ph.d.-afhandlingen er publiceret i tidsskriftet »Psychologial Review« årgang 114, nummer 4. Læs også artiklen på www.svd.se