En gruppe lærere og en skoleleder blev i 1978 ansat til at skabe grundlaget for en ny skole, og det har vist bæredygtighed gennem årene. Grundlaget er rummelighed, kreativitet, tryghed og traditioner, der understøtter grundlaget - en af dem er daglig morgensang. Der synges to sange/salmer. Mellem første og anden sang læses fadervor. Formålet var og er en kort stille stund hver dag.

Lærerne har på skift ansvaret for morgensang og dermed også for at læse fadervor. Eleverne lytter, men siger ikke med i kor. Der er intet krav om foldede hænder, og eleverne kan fritages. Vi har på skolen forældredag hver dag, hvilket betyder, at forældrene kan komme på skolen og dermed også være med i morgensangen. Der er således maksimal åbenhed.

Grundlaget for skolens morgensang og dermed læsning af fadervor blev således skabt for over 30 år siden og har fundet sted hver dag siden. Undervejs har det været drøftet, om traditionen skulle fortsætte, vi har indhentet sagkyndige vurderinger og sikret, at vi er på lovens grund, hvad vi som bekendt er.

Vi betragter ikke det at læse fadervor som at forkynde, et ærinde, der ligger os fjernt. Vi er os helt bevidste, at forkyndelse er kirkens opgave, mens det kundskabsformidlende er skolens.

Skolebestyrelsen vil drøfte emnet på sit næste møde. Det er slået fast, at spørgsmålet om brug af fadervor alene er en lokal beslutning. Bestyrelsen skal forholde sig til, »om Houlkærskolens insisteren på at bede fadervor ses som et forsøg på at klamre sig til noget, der engang var selvfølgeligt, men ikke længere er det« (citat: Tim Jensen, religionsforsker), eller om det at læse fadervor fortsat skal indgå i morgensang på skolen.

Skolebestyrelsesmødet var den 21. januar, efter redaktionens slutning.

Svar fra Erik Bartram Jensen:

Jeg synes, det er godt at starte dagen i skolen med en fællessamling med orientering og sang. Det giver en god stemning og fællesskabsfølelse, men at indlægge forkyndende elementer som bøn og salmer er at tage stilling til et bestemt livssyn og præge børnene med det. Tim Jensen har kommenteret sagen på Houlkærskolen, og han vurderer, at deres praksis er en forkyndelse. At det er frivilligt at deltage, forhindrer ikke, at nogle børn deltager imod deres vilje, da der skal meget til, før børn og deres forældre gør brug af muligheden for fritagelse. Dels er det en bureaukratisk besværlig ordning, dels frygter forældre og børn at blive udstødt af fællesskabet, og så vil de hellere affinde sig med forholdene på skolen. |