Den franske stat er som bekendt en sekulær stat, hvilket i sin grundforståelse betyder en skarp adskillelse mellem stat og kirke. Grundskolen som en del af det offentlige rum må derfor ikke indeholde religiøse symboler. Hvis man som forælder vil give sin børn en skolegang med et religiøst perspektiv, må man vælge fx en katolsk, muslimsk eller anden privatskole.

Det er en opgave for den sekulære stat at anvende et sprog, der er neutralt i forhold til fx verdslige og religiøse traditioner, fester og højtider som fx jul. Den neutrale hilsen for ’glædelig jul’ er således ”Bonne fête”.

I de danskudgivne didaktiske læremidler til franskfaget arbejdes der selvfølgelig med traditioner, fester og højtider – men oftest med referencer til den katolske juletradition med julehilsen som ”Joyeux Noël” og en gennemgang af, hvordan ’franskmænd’ holder jul.

Nu er det nok en påstand at tale om, at sprog kan være neutralt i sin anvendelse. Men det er lige så meget en påstand om en fælles fransk jul at gengive, hvordan ’man’ i Frankrig går til midnatsmesse og spiser den traditionelle julemad.

Prøv i jeres klasser at tale om, hvordan eleverne holder jul og spørg dem om, hvad de får at spise juleaften. Her vil I som lærere opleve et væld af forskellige traditioner og ditto info om, hvad der er den rigtige julemad. I vil også få viden om, at nogle elever ikke fejrer jul eller har skabt helt andre traditioner – eller at de fejrer andre højtider. Det er en øjenåbner for både elever og for jer som undervisere og kan give anledning til at arbejde med et nysgerrigt og åbent blik for, at hverken den typiske franske eller for den sags skyld nogen anden typisk julefejring eksisterer uden for læremidlernes verden.

Michel Tournier (fransk forfatter 1924-2016) skriver en meget kort og velstruktureret novelle på 2 sider med titlen ”La mère Noël – une conte de Noël” ( fra novellesamlingen ”le Coq de bruyère” fra 1978). Han fortæller med stor indlevelse og humor om den lille landsby Pouldreuzic og den evige kamp mellem skolen som repræsentant for den sekulære stat og kirken som repræsentant for det katolske, religiøse aspekt i staten.  Den kamp udmønter sig i særdeleshed i julen, hvor ’La messe de minuit’ afholdes i kirken kl. 18 den 24. december, samtidig som skolen afholder sin julefest med læreren som julemanden, der deler gaver ud til landsbyens børn ved juletræet.

Denne jul sker der noget usædvanligt: den gamle lærer er gået på pension og er blevet erstattet af en fraskilt kvindelig lærer med to børn, heraf et spædbarn på 3 måneder – og som deltager i søndagenes gudstjeneste i den lokale kirke. Skolen står med et problem: hvordan skaffer man en julemand, når der ikke mere er en mandlig lærer på den lokale grundskole? Madame Oiselin, byens nye lærer(inde) løser hurtigt problemet ved at optræde som julemand på skolen og udlåner sin spædbarn til at agere det nyfødte Jesusbarn i kirkens krybbespil med sin datter som Jomfru Maria.

Alt går godt, indtil ’Jesusbarnet’ bliver sulten og ikke kan trøstes af sin storesøster. Præsten ser ingen anden udvej end at sende en af kordrengene over til skolen for at hente Madame Oiselin, som jo optræder som julemand på samme tidspunkt. Og så sker den mirakuløse sammensmeltning: julemanden træder ind i kirken i sit julemandskostume, tager skægget af og åbner jakken for at amme det skrigende jesusbarn – som herefter falder til ro. Novellen slutter her.

Lægger man et kulturpædagogisk analysesnit ind over novellen med anvendelse af Michael Byrams fem kompetence- og dannelsesmål (britisk forsker i kulturpædagogik i sprogfagene), kan man arbejde med:

Holdninger: fx nysgerrighed og åbenhed og parathed til at diskutere, arbejde med og udvikle nye forståelser af både egen og andres kulturer,

Viden: fx tilegne sig indsigt i forskellige sociale grupper og deres praksisser og processer på både det personlige og det samfundsmæssige plan

Færdigheder: fx tilegne sig ny viden om andre(s) kulturelle praksisformer, forklare disse set i relation til sit eget kulturperspektiv og selv bidrage med egen viden, holdninger og færdigheder i den fælles kommunikation, fx i klassen og  i skolens fælles læringsrum,

Kritisk kulturel bevidsthed/Politisk dannelse: fx udvikle evner til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk – diskutere med åbenhed og indsigt praksisformer fra egen kultur og eget land/oprindelsesland med praksisformer fra andre kulturer og lande.

Denne analysemodel svarer fuldt ud til folkeskolens formålsparagraf:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

§2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

§3 Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Jeg ønsker jer alle en god juleafslutning med plads til nysgerrighed og åbenhed for alle elever: sørg for at moder julemand møder det sultne jesusbarn med åbent sind og omsorg for sin næste.