Lærerstuderende vil have praktikken ind i formålsparagraffen De lærerstuderendes forperson vil have lavet en tilføjelse til folkeskolens formålsparagraf for at få overbevist "skolerne, forældrene og den brede befolkning til at være med på, at skolerne skal prioritere praktikken".
Forfattere ønsker en ny samtale om skolens formål, men overser den gamle Der er mange gode indsigter og kritiske elementer i Fra Kant til Steen, men forfatterne skyder kritisk på hvad som helst uden tanke for præcision eller empirisk belæg. Bogen savner præcision i sine diskussioner og diagnoser af formålet med at holde skole. Ove Christensen
Bogaktuel filosof: Eleven som menneske er forsvundet i folkeskolens formål “Hvor er eleven i folkeskolens formålsparagraf?”, spørger Vincent Hendricks, der efterlyser en skoledebat, som handler mere om mennesker end om måltal.
Flerstemmig dannelse Store navne indenfor dansk pædagogik giver i denne bog deres bud på hvad dannelse er og hvorfor den er så vigtig. Det er værd at læse, men den flerstemmighed og pluralitet, Løgstrup bekæmpede, der har fået lov at råde - eller måske rode. Ove Christensen
Kan projektbaseret undervisning frelse folkeskolen? Denne antologi maler levende billeder af projektarbejde i folkeskolen ud fra vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter. Men der mangler forståelse for folkeskolens formål. Helge Christiansen
Gå til modstand At skabe åndsfrihed, ligeværd og demokrati er stadig ifølge folkeskolens formålsparagraf en af folkeskolens væsentligste opgaver. Det har politikere, forskere og embedsmænd negligeret. Helge Christiansen
Kronik: Giv eleverne chancen for at bestemme Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke, skriver kronikørerne, der er engagerede i den nye bevægelse Grundlovsfesten. Claus Hjortdal Bertel Haarder Martin Horowitz Johansen
Visioner og vrede Over hvert fag i folkeskoleloven står et formål. Carlo Grevy argumenterer for, at undervisningen skal være formålsstyret. Jens Raahauge
I Grundtvigs ånd "Åndsfrihed i det moderne samfund" er en interessant indkredsning af begreberne ånd, åndsfrihed og tidsånd. Men den viser også, at det kan være svært at gøre sig fri af Grundtvigs ånd. Ove Christensen
Ham Grundtvig, han er eddermame svær at få smidt ud Thorstein Balle bidrager med sin afhandling om Grundtvigs skolevej med vigtige og spændende oplysninger om, hvad det er, der påvirker folkeskolen. En af bogens mange kvaliteter er de nuancerede diskussioner af mulige tolkninger, så man som læser kan følge og vurdere analyserne frem mod konklusionerne. Thorkild Thejsen
Ikke nok at luge ud i dårlige reform-regler: Ifølge R er politikernes vigtigste opgave at fremme formålsstyret undervisning Der skal laves politik på skoleområdet på en ny måde i næste valgperiode, hvis det står til de Radikale. Politikerne bør i langt højere grad arbejde for at fremme formålet med at lave skole, mener partiet.
Grundtvig er død – men han spøger stadig Danmarks måske vigtigste pædagogiske tænker, N.F.S. Grundtvig, forbindes i dag mest med fri- og højskoler, men han har haft enorm indflydelse på måden, vi driver folkeskole på. Grundtvig-forsker Thorstein Balle bruger 150-året for Grundtvigs død til at advare om, hvad folkeskolen er ved at miste.
Radikale: I dag kommer første bud på teksten, der skal give folkeskolens formål fælles retning Med en såkaldt Grøn betænkning vil Lotte Rod og De Radikale starte en pædagogisk samtale om folkeskolen, og lærere over hele landet er inviteret.
Religionslærerforeningen: Arbejdet med elevernes åndelige udvikling skal styrkes Det åndelige perspektiv er forsvundet helt ud af Undervisningsministeriets vejledninger, mener Religionslærerforeningen, der sætter elevernes åndelige udvikling på dagsordenen til Religionernes Dag i september.
Forsker på mission for at redde formålsparagraffen i ny bog ”Jeg er vild med formålsparagraffen”, siger skoleforsker Thomas Aastrup Rømer. Så vild, at han nu har skrevet en bog på 564 sider om folkeskolens formål, hvor han blandt andet analyserer paragraffen ord for ord. Han giver også et bud på, hvordan skolen kan generobre de pædagogiske begreber, som økonomerne har overtaget.
Formålets forfaldshistorie Thomas Rømer har skrevet en interessant og omfangsrig bog om folkeskolens formåls, hvori han beskriver forfaldet for den pædagogiske tænkning i Danmark. Ove Christensen
Tiden er inde? Tiden er moden til at skabe en reform, der lykkes. Det står klart, hvorfor folkeskolereformen kuldsejlede, men her præsenteres de positive drivere, der kan bringe skolen fremad. Men står analysen af dårligdommene ikke stærkere end tanken om det, der kan lykkes?
Bachelor: Dannelse handler om meget mere end bøger Boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Dannelse foregår også i taktile, indlevende og skabende processer i håndværk og design, siger Maria Holm Jensen.
Bachelor: Elever med indlæringsvanskeligheder skal også arbejde med og have demokratisk dannelse Elever i specialklasser og på specialklasser har brug for undervisning med fokus på livsduelighed og demokratisk dannelse, siger Peter Dan Barfod
Regeringens forslag om en flidskarakter dumper! Alle mennesker drømmer stort, mens de er små. Alle børn vil gerne, men nogle kan ikke. En flidskarakter vil blot være som at gnide ekstra salt i såret hos de, der ikke kan, fordi deres manglende skoleindsats så bliver set som udtryk for dovenskab. Det er et overgreb på disse udsatte børn og unge!
Ny bog blæser til kamp for unges demokratiske selvtillid Mens danske unge har en masse viden om demokrati, kniber det med troen på, at de rent faktisk kan bruge deres stemme til at ændre noget i samfundet. Bogen Grib demokratiet vil ændre på det. Den vil styrke unges demokratiske selvtillid.
Hvad menes der med begrebet ”velfærdsuddannelse”? Vidste du, at arbejdet i skolen er en ”velfærdsydelse”? Og har du i det hele taget tjek på, hvordan uddannelsesministeren og andre definerer ”velfærdsuddannelser”? Jeg havde det ikke - og gik på sommerjagt efter en officiel definition. Det var svært. Jeg ender med at stille et helt vildt forslag Thorkild Thejsen
"Hvornår har du sidst talt om åndsfrihed med dine lærerkolleger?" Skolens formål er trængt i baggrunden af fokus på læringsmål og kompetencer, og politikere og teknokrater har stjålet og taget patent på skolens sprog. Derfor må lærerne selv tage affære, lyder en af konklusionerne fra Lærermødet 2021, der finder sted netop nu på Testrup Højskole.
Forening: Uden PLC kan skolerne ikke leve op til formålsparagraffen En skoles PLC bør være et frirum uden test og målstyring - men til gengæld med masser af kreativitet og fordybelse, siger formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
"Med et stærkere formål kommer målstyring aldrig til at ske igen" En stærkere fælles forståelse for skolens formål skal være et værn mod, at Christiansborg og kommunerne står bag nye beslutninger, der skader skolen mere, end de gavner. De Radikale har taget fat på et arbejde, der skal beskytte folkets skole.
Lærermødets lyksaligheder. Erindring i forventning I 2017 satte jeg første gang kursen mod Lærermødet – dengang på Ryslinge Højskole. En kende desillusioneret af læringsmålsstyring og læringssprog i mit daglige lærervirke, må jeg indrømme, men jeg glædede mig til fem dage, der drejede sig om dannelse i skolen. Birgitte Bagger
Lærermødets lyksaligheder. Erindring i forventning Fortolkningsfællesskaber om skolens sprog. Birgitte Bagger
Radikale vil gentænke skolens grundlag med en 'grøn betænkning' Marianne Jelved og Lotte Rod fra De Radikale vil frem mod sommeren lade sig inspirere af skolefolk. Målet er et nyt skolepolitisk grundlag, en 'grøn betænkning'. Som optakt var de på besøg hos lærer Mette Frederiksen i Værløse.
Læringstab - har du tabt sutten? Det udbredte begreb “læringstab” er en stråmand for at indføre mere topstyring af skolen, for i virkeligheden er der vundet læring under nedlukningen. Jeg prøver at give et overblik over det vundne.
At opleve sig som en del af noget større Skolen skal bidrage til, at børn har det godt, og at de efter endt skolegang har mod på og er i stand til at bidrage til samfundsfællesskabet. Årets tre prisbelønnede bachelorprojekter gør os klogere på konkrete veje i undervisningen, der kan understøtte, at dette lykkes, siger uddannelsesforsker Louise Klinge i sin tale til prismodtagerne.
Tilpas forstyrrelse Forfatterne tager læseren med i en fortælling, hvor der bliver præsenteret aspekter af skolens, lærernes og elevernes virkeligheder ved at zoome ind på betydningsfulde forhold, som man som studerende bør kende og forholde sig kritisk, analyserende og reflekteret til.
Hvad er pædagogisk lærerfaglig autoritet? Pædagogisk lærerautoritet er at kunne praktisere dialogisk undervisning, siger en af forfatterne i ny bog. God undervisning kræver tillidsbaseret autoritet, siger en anden. Omkostningerne ved opgøret med autoriteter har oversteget den frisættende gevinst, siger en tredje.
Et godt sted at begynde de nødvendige samtaler Der er et spændende overlap mellem moderne udviklingspsykologi og dannelsesfilosofi, siger Lene Andersen. I en ny bog inviterer hun til samtale om dannelse i global sammenhæng.
Skoletanker til eftertiden Forfatteren Martin A. Hansen var folkeskolelærer. Hans skoletanker er værd at genlæse. Der er noget at hente også i 2020.
At have en stemme eller at afgive en Ifølge forfatteren er det aktuelle demokrati truet af, at der lægges for meget vægt på repræsentation og for lidt vægt på former for ligeværdig deltagelse. Bogen bidrager også til at forstå børns leg som et vigtigt bidrag til dannelse og demokrati.
Elevmedbestemmelse fylder for lidt i folkeskolen Pseudo-elevmedbestemmelse og rugbrødsarbejde. Begge dele er i folkeskolen. En af delene bør ikke være det. Sarah Urgaard
Tid-, top- og målstyring er gift for meningsfyldt lærerarbejde Hvor vil du gerne arbejde, og hvor er der størst mulighed for at realisere folkeskolens formål? Tjek stillingsannoncerne fra fri- og privatskoler og fra folkeskoler, og læs en ny anmelderrost bog om vilkårene efter 2013. Thorkild Thejsen
Tids-, top- og målstyring er gift for meningsfuld lærerarbejde Hvor vil du gerne arbejde, og hvor er der størst mulighed for at realisere folkeskolens formål? Tjek stillingsannoncerne fra fri- og privatskoler og fra folkeskoler, og læs en ny anmelderrost bog om vilkårene efter 2013 Thorkild Thejsen
Hvad skal børnene have ud af deres skolegang? Er ambitionen om en skole, hvor fællesskab, nysgerrighed og selvvirksomhed er i fokus, vigtig? Eller er folkeskolen slet ikke parat til et samfund med kunstig intelligens og menneskelignende, algoritmestyrede robotter?
Formandskab: Folkeskoler kan markere sig med formålsparagraffen Med næsten hver femte elev i en fri grundskole er balancen mellem folkeskoler og frie skoler tippet, mener formandskabet i Rådet for Børns Læring, som anbefaler, at folkeskoler bruger folkeskolelovens formålsparagraf til at hamle op med friskolernes værdigrundlag.
Din kommune arbejder (også) med FN’s 17 Verdensmål En Verdensmålslund i Albertslund, en tværfaglig konference om Verdensmålene for lærere og pædagoger i Norddjurs, Børnenes Verdensmål i Fredericia og et Verdensmålshus i Gladsaxe. Lige meget hvor i landet, du underviser, kan du næsten være sikker på, at FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen.
"Folkeskolen er i fare for at blive en socialpædagogisk institution" Under lærerkongressens debat advarede Niels Munkholm fra Odense mod at lade den socialdemokratiske regering forvandle folkeskolen til en socialpædagogisk institution. Lærerformand Anders Bondo medgav, at Munkholm har en pointe.
Faglig fordybelse, erkendelse og fantasi i højsædet Titlen "Fag og fordybelse - Når fag sætter nye spor i erkendelsen" annoncerer et brud med de seneste års instrumentalistiske fagforståelse, og bogens artikler indfrier til fulde forventningerne. De giver eksempler på og didaktiske analyser af en undervisning, der tager folkeskolens formålsparagraf og fagenes formål alvorligt og ikke lader sig nøje med kompetence-, videns- og færdighedsmål.
Skolen er ikke en socialpolitisk institution Reaktion på Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til folkeskolens ansatte. Mette Frederiksen
Syng en sang og send læringsmålet uden for døren “Problemet er, hvis man forestiller sig, at kreative læreprocesser kan styres og reguleres på samme måde, som man optimerer produktionen i en fabrikshal.” sagde kreativitetsteoretikeren Lene Tanggaard. ”Fordi læring er en indre proces, råder læreren ikke over en sikker, ydre teknologi”, sagde uddannelsesforsker Alexander von Oettingen. Som få af de talrige kritikere fik de ret. Lige så hastigt som målstyringen fik sin plads i folkeskolen, blev den trådt på, udskammet og kvalt igen, og nu erklæres målstyringsdiskursen for død og snart borte. Måske. I hvert fald for nu. Eller også er den blot ved at ændre form. Hvem ved? Astrid Møller Nielsen
Riisager nedsætter ekspertgruppe for at styrke kristendomskundskab En ny rådgivningsgruppe skal blandt andet komme med forslag til, hvordan kristendomskundskab kan bidrage til at mindske ensomhed og rodløshed blandt unge.
Almendannelsens genkomst? Solid, men unødvendigt sofistikeret diskussion af forholdet mellem intention og uforudsigelighed som et komplekst grundvilkår i undervisning og uddannelse.
Genindfør seminarierne Der tales om at læreruddannelsen skal knyttes til universiteterne. Det er en ubrugelig idé Brian Han Knudsen
Fin, kort og væsentlig bog om grundlæggende begreber På trods af bogens ringe omfang opmuntres læseren til fordybelse og refleksion over et af didaktikkens grundlæggende begrebspar.
Testens umulighed og pædagogikkens metafysiske sans Skolen mellem vilje og forestilling Brian Han Knudsen
Internettet hører ikke hjemme i folkeskolen! Hej bloggen. Denne historie starter – som mange gode historier gør – med en mand, der hedder Ole.
Uge Sex: En kæmpesucces, der ikke er nok Målt på antallet af deltagende klasser er Uge Sex en enorm succes og har været det i årevis. Samtidig viser en ny undersøgelse store mangler i seksualundervisningen. Det er et forståeligt paradoks, siger generalsekretæren i Sex & Samfund.
Undervisningsministeriet løsner op for kompetencebegrebet Der er nye læseplaner og undervisningsvejledninger på vej til alle folkeskolens fag. Og der er lagt op til, at de bringer en ny forståelse af kompetencebegrebet med sig.
Ny rapport: Individualisering er en hæmsko for elevernes etiske dannelse Et stort pilotstudie peger på, at den individualiserede undervisning, der er en konsekvens af læringsportaler og differentiering, svækker elevernes etiske udvikling. Individualiseringen giver nemlig dårligere vilkår for diskussioner om etik og moral.
Hvad vi taler om, når vi taler om demokratisk dannelse Mit svar på Merete Riisagers kronik har afstedkommet et kritisk indlæg fra Carsten Hogstad, som jeg her forsøger at forholde mig upolitisk til. Ove Christensen
