Kom ind i samtalen og tag eleverne med Det kræver viden og træning at bruge det mundtlige sprog i formelle situationer. En ny bog om mundtlighed i danskfaget leverer et bud på, hvordan det kan gribes an. Lars Stubbe Arndal
Farvel og goddag Skolestarten venter lige om hjørnet og på min vej til et nyt skoleår har jeg mødt Susanne, der siger farvel til et helt dansklærerliv og går på pension. Det blev til et lille blogindlæg.
I mesterlære som menneske Vi kender nok alle den uinspirerede unge kassemedarbejder, der lørdag formiddag sidder og emmer af bagskid ved kasselinjen i netto, og med et blankt blik i øjnene holder knoldsellerien frem mod én og spørger: Hvad hedder så’n en? Det er fint med mig. Men at forestille sig, at det kan lade sig gøre, at drive hospitaler, politistationer, børnehaver og ikke mindst landets skoler med mennesker, der er ligeglade, fordi det bare er et job, de har, det kan man vel næppe?
Noget om tønder... Forleden faldt jeg i staver. Ligesom en tønde gør, når den tørrer ud. Falder i staver. Egentlig stod jeg og lavede mad, da en stemme på tv’et, som kørte et eller andet sted i baggrunden, sagde nogle virkelige pæne ting om skolelærere, og de ord fandt vej til mine ører, mens jeg stod der og rørte i en gryde. Og det er man jo ikke ligefrem vant til; at folk i den bedste sendetid siger pæne ord om lærere. Jeg lagde grydeskeen fra mig og skruede ned for komfuret. Og så listede jeg ind foran fjernsynet, hvor hvor den selv samme far uddybede det synspunkt, at hans søn ikke skulle medvirke i et politisk projekt, som de nationale test i hans optik er. Så kunne de lige så godt holde fri og spille pokémon.
Dig og mig og vi to For nylig blev jeg på danskbloggen her på Folkeskolen mindet om en af nøglebøgerne fra min tid på seminariet. Formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Marie Elmegaard, havde fundet Holger Henriksens bog Samtalens Mulighed hjemme på hylden.
En milliard billeder, vi ikke ser... Vi hører så meget om de unge såkaldt digitale indfødte og super-brugere af diverse elektroniske medier. Men er de nu også det? Og kan man tale om superbrugere, når der måske i virkeligheden nærmere er tale om super-forbrugere?
Verdensklasse... bob-bob... De flest af os ved godt, at man skal se, hvad man har i sin pung, inden man køber ind. Det har vi lært. Derfor kan det så undre, at man fra politisk hold siger et, men gør noget andet, når det drejer sig om folkeskolen. Den ny finanslov ser ikke ud til at rette op på dette misforhold. Måske skal vi bare til at kalde en spade for en spade?
Gennem spejlet Litteratur kan være erfaringsdannende på tværs af tid og rum. Litteratur kan åbne døre ind til verdener, vi ikke anede eksisterede. Litteratur kan være et spejl, man pludselig kan fange et glimt af sig selv i…
Når det blæser... De fleste forældre har faktisk forsøgt at klæde deres børn på til at klare udfordringer. Hvordan kan det så være, at vi i stadig stigende grad hører om teenagere, der har svært ved at håndtere livet?
Go PokéMOR Endnu en gang må vi konstatere, at verden er af lave. Horder af bleg ungdom har denne sommer forladt deres pizzabakkebefængte huler og bevæget sig ud i solen og samfundet for at fange ikke-eksisterende japanske lommemonstre. Nå-ja og så en enkelt sandalklædt lærerinde...
Overlærerens håndbog i overlevelse Når hylden springer ud, er der ved at være tid til at gøre status på året, der gik. Som regel er maj måned forsvundet i en malstrøm af rettearbejde, søvnløse nætter, synopser og deadlines, der afløser deadlines. Samtidig skal alt det balanceres med alt det andet, man plejer; undervisning, møder, forberedelse og forældrekontakt.
God stil Afgangsprøverne er en vigtig del af arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Og i den sparring, jeg har haft med censorer gennem årene, har der altid ligget en afvejning, når vi talte om den endelige karakter. Bedømmelsen af kreativitet og elevens evne til fortolkning kan ikke presses ind i en formel.
Når skolegården skælver En lille pige, der allerede havde oplevet langt værre ting, end vi andre nogensinde kan forestille os, sad i forårssolen tæt op af en større pige, der læste Kim Fupz højt for hende på arabisk. De smilede begge to. Nogle gange sker der bare noget på en hel almindelig fredag, der er større, end man turde håbe på.
Schhhh... Her testes... Igen... Det, der hurtigt stod lysende klart for mig var, at min forestilling om, at de små tandløse tingester bare sad pænt og lærte at læse, mens jeg dirigerede slagets gang i læsebogen, nok ikke havde rod i virkeligheden. Men en dag indtraf miraklet. Læsevejlederen meldte sin ankomst.
Hvis bare man kunne Man kan måle læsehastighed. Man kan teste sprogforståelse. Man kan vel også i en eller anden grad måle, om eleven har forstået personkarakteristik. Eller fortolkning. Men man kan altså ikke måle litteraturen.
Den ser godt nok kedelig ud, den bog… For pokker... Det kan godt nok være lidt af en kamp, det der med at få en teenager til at læse.
Dygtige læsere klarer sig bedst i uddannelsessystemet Der er sammenhæng mellem at læse godt og at have succes med at gennemføre ungdomsuddannelse.
Med ført hånd – men er der hænder nok? Den større spredning i elevernes kompetencer kalder på flere varme hænder, hvis vi skal tilgodese den enkelte elevs alsidige udvikling.
Musikken, gøglerne,optimisterne og politiet Flere faggrupper kan arbejde sammen med viden, humor og god energi! Eleverne får større mulighed for at opleve f. eks. historisk børnelitteratur i en forståelse, der giver dem lyst til at lære mere!
