Forsker: Oplæsningsstøtte svarer til massiv opbakning fra læreren Skrivning af små lydrette ord med oplæsningsstøtte understøtter traditionel skriveundervisning, viser adjunkt Stine Engmoses ph.d.-afhandling.
Eleverne i 1.b hører, hvad de skriver Metoden lytteskrivning lader eleverne lytte til det, de skriver, og eksperimentere med stavningen, indtil ordet lyder rigtigt. På den måde lærer de, hvordan bogstaver og lyd hænger sammen.
Behøver man en fælles læsebog? Hvordan differentierer man læseundervisning i indskolingen? Hvis ikke svaret er en fælles læsebog, hvad gør man så? Katja Vilien
Kjertmann i kronik: Drop nu lydmetoden "Selv om vi sagtens kunne begynde med skriftbilleder af meningsfulde ord og så ud fra dem iagttage og tale om bogstaverne, er det alligevel enkeltbogstaverne og deres lyde, børnene møder først, skriver tidligere lektor Kjeld Kjertmann i en kronik i Politiken. "Og det forhindrer så, at læsestarten kan blive en meningsfuld demonstration af skriftens mange muligheder som et visuelt sprog i barnets personlige liv og daglige nærmiljø".
Hvem har definitionsmagten? - Ordblindetestens røde og gule elever Det er et problem, hvis vi tror, at elever er ordblinde alene, fordi de havner i den røde kategori i Ordblindetesten. Ordblindetesten er ikke en naturvidenskabelig måling. Det er en test som alle andre test, som skal indgå i en helhedsvurdering. Elever kan havne i den røde kategori uden at være ordblinde, og elever kan havne i den gule kategori og være ordblinde. Det kan der være mange forklaringer på. Anette Høj Madsen
Hvem har definitionsmagten? - Ordblindetestens røde og gule elever Det er et problem, hvis vi tror, at elever er ordblinde alene, fordi de havner i den røde kategori i Ordblindetesten. Ordblindetesten er ikke en naturvidenskabelig måling. Det er en test som alle andre test, som skal indgå i en helhedsvurdering. Elever kan havne i den røde kategori uden at være ordblinde, og elever kan havne i den gule kategori og være ordblinde. Det kan der være mange forklaringer på. Anette Høj Madsen
Hvor vil vi hen med fremtidens læseundervisning? Hvor er det dejligt, at der endelig er kommet en offentlig debat om, hvilken retning vi i Danmark skal gå i bestræbelserne på at gøre vores børn bedre til at skrive og læse. Det er et faktum, at 15-18% af de elever, der forlader 9. klasse mangler grundlæggende skrive- og læsekompetencer til at kunne starte og gennemføre en uddannelse. En udfordring som de ”skriftsprogskloge” i landet er meget uenige om, hvordan skal løses. Janus Madsen
