NOMINERET BLANDT DE 10 BEDSTE I 2023 - Bachelor: Lerfigurer som indgang til refleksion over livets grundvilkår Æstetiske læreprocesser kan bidrage med forståelse og erkendelse i kristendomskundskab, skriver Annika Piersma
Bachelorer: Undervisning om islam må ikke bygge på "dem og os" Lærere bør have en solid fagfaglighed med dyb forståelse af islam og andre religioner for at undgå unuancerede fremstillinger, skriver Hamze Sabri og Victor Hammershøj.
Bachelor: Køn og seksualitet skal inddrages i kristendomskundskab Eleverne skal kunne arbejde med køn og seksualitet i en religiøs ramme, så der skal udvikles flere og bedre undervisningsmidler, skriver Isabella Bjørk Melhof i sit bachelorprojekt.
Bachelorer: Eleverne finder sig selv i filosofiske samtaler Samtalerne kan give bevidsthed om egne værdier og kan samtidig lære deltagerne at respektere andres syn på verden, siger Ida Villadsen og Signe Baltzer i deres bachelorprojekt
NOMINERET BLANDT DE BEDSTE 10 I 2022 - Bachelor: Lærere underviser meget forskelligt om kristendom og andre religioner Tilgangen til og formidlingen om kristendom, islam og hinduisme er meget forskellig - både i bøger og i klasselokaler, siger Birgit Sivertsen i sit professionsbachelorprojet.
Bachelor: Filosofiske samtaler om tro og viden er udviklende, men kræver tid og gode relationer Det er menneskeligt at stille spørgsmål og forsøge at finde meningen med sin eksistens, og filosofiske samtaler kan give eleverne redskaber til erkendelse, siger Caroline Skovrup Jensen.
Bachelorer: Vi må bestræbe os på at danne eleverne som politiske eksistenser Undervisning i kristendomskundskab skal både tage højde for fagets normative mål og det, at eleverne skal udvikle sig til selvstændige individer med mulighed for både at handle, sætte sig i andres sted og diskutere i fællesskaber, der udvikler deres dømmekraft og identitet, siger Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam.
Bachelorer: Bibelske tekster eller meningen med livet? Eleverne kan opleve, at der findes mange mulige fortolkninger af alle religioner, når kristendomsundervisningen har både et kulturelt og et eksistentielt fokus, skriver Astrid Frank Andersen og Sabrina Larsen.
NOMINERET BLANDT DE 11 BEDSTE I 2021 Bachelorer: Fra tankespirer til talestrøm Elever med autismespektrumforstyrrelser kan få udbytte af undervisning i filosofi, skriver Cathrine Carøe Larsen og Anne Juul
Bachelorer: Hvordan får vi bevægelse ind i kristendomskundskab? I udskolingen er det en stor udfordring at inddrage meningsfyldte bevægelsesaktiviteter i kristendomskundskab. Lærerne mangler inspiration, materialer, resurser og tid, skriver Nanna Dalsgaard Larsen og Yasmin Hamad.
Bachelorer: Forældre har særlige forventninger til religionslæreren Læreren skal være objektiv og have forståelse for den enkelte elev og hjemmets livssyn, mener forældre ifølge Mariam Hejazi og Mie Damgaards bachelorprojekt.
Bachelor: Samarbejde mellem historie, kristendomskundskab og samfundsfag ændrer religionsundervisningen Når religionslæreren arbejder sammen med historie- og samfundsfagslærerne trækker det faget i en religionssociologisk retning, siger Brian Frænde i sit bachelorprojekt
Bachelor: Kristendomskundskab kan støtte elevers demokratiske dannelse Filosofisk arbejde med afsæt i myter kan støtte elevernes demokratiske dannelse, siger Sandra Gammelgård i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Hvorfor skal vi have kristendomskundskab? BLANDT DE TI BEDSTE I 2017. Undervisningen i kristendomskundskab er ensformig, mener en del elever i 9.klasse. Men de hungrer efter viden om andre religioner og livsanskuelser, siger Andreas Bech-Larsen.
Bachelor: Religion giver perspektiv, dansk giver kompetencer I faget religion oplever elever meningsforhandlinger og vil vide mere. I dansk oplever de at gøre, at kunne, at vide, at ville og at være noget, fortæller Marlene Lillebæk
Bachelor: Succesoplevelser kan give personlige og faglige sejre Når relationerne er gode, og eleverne oplever succes og fællesskab, kan der også stilles faglige krav. Faglighed og alsidig udvikling bliver hinandens forudsætninger frem for hinandens modsætninger, siger Mathilde Mikkelsen i sit bachelorprojekt.
Skal læreren fortælle om sit eget religiøse ståsted? Man skal tilstræbe objektivitet, men man kan aldrig undervise værdineutralt, siger Sara Kristensen i sit bachelorprojekt. I kristendomskundskab i de ældste klasser kan det for nogle lærere give nye muligheder at fortælle eleverne, hvad de selv tror på, mener hun.
Faget kristendomskundskab ændres radikalt I de forenklede Fælles Mål for kristendomskundskab gøres læringsmålstyring til undervisningens udgangspunkt og kompetencer til undervisningens endelige mål, så kristendomskundskab er nu mere et kompetencefag end et dannelsesfag. De nye Fælles Mål begrænser læreprocessens frihed og øger det individuelle fokus. En så radikal ændring i fagets identitet får konsekvenser for praksis, skriver Marie Rytter Møller i sit bachelorprojekt, der er blevet udpeget som årets bedste af Lærerprofession.dk.
Skolens dannelsesideal bør være verdensborgeren Hvis læreren ikke får plads til at formidle holdninger og etiske værdier, der kan give dem et billede af, hvad det gode liv vil sige, mister folkeskolen en vigtig dimension, siger Tobias Eskebjerg i sit bachelorprojekt. Det er vigtigt, at den tid, der bruges med børnene i skolen, anvendes til at skabe forståelse for global samhørighed, mener han.
Interkulturelle kompetencer er en del af elevernes alsidige udvikling Alle elever skal arbejde med at udvikle interkulturelle kompetencer i alle fag, siger Charlotte Zwiebler i sit bachelorprojekt. Interkulturel kompetence lægger op til, at eleverne kan gå i dialog med og omgås og samarbejde med andre, at de kan tage ansvar for egne handlinger, kommunikere og håndtere konflikter.
Elever fordyber sig mere i undervisning, der ikke har synlige mål Læringsmål, der er synlige for eleverne, kan give god mening for eksempel i matematik, men de kan være direkte ødelæggende i kristendomskundskab, siger Johanne Hejslet i sit bachelorprojekt. Man kan dårligt bebrejde elever, at de ikke er åbne over for, at der kan være forskellige svarmuligheder, hvis man giver dem bestemte svar på forhånd. Men ved at gøre læringsmålene usynlige kan læreren give plads til både åbenhed og målstyring, mener hun.
Kristendomskundskab: Det er en udfordring at undervise religionsfremmede elever Det er krævende at undervise elever i kristendomskundskab, der ikke anerkender, at religion har værdi for andre, skriver Rebekka Kammersgaard. Men ved at tage afsæt i symboler kan de religiøse aspekter inddrages og hjælpe eleverne til forståelse, mener hun.
Der bør undervises i FN’s og islamiske menneskerettigheder Eleverne skal lære, at det er en del af at leve i et demokratisk samfund at indgå i dialog, selv når man er dybt uenig. Lærere må møde en flerkulturel klasse med respekt og åbenhed uden at forfalde til et kulturrelativistisk eller universalistisk synspunkt, skriver Suzan Özcan i sit bachelorprojekt.
Moderne unge kan undervises mere meningsfuldt i kristendomskundskab Med afsæt i beretninger om religiøse unges liv kan der gennemføres en kristendomsundervisning, der er meget mere vedkommende end ”den standardiserede religion”, som den ofte præsenteres i folkeskolen, siger Rasmus Ammitzböll i sit bachelorprojekt ”Den religiøse dimension og totaltydninger i kristendomskundskabsundervisningen.”
