Denne artikel er en fortsættelse af min indledende artikel ”Synlig Kritik 1: Jamen, hvad er læringsmålstyret undervisning?” som du kan læse her:

http://www.folkeskolen.dk/566871/synlig-kritik-1-jamen-hvad-er-laeringsmaalstyret-undervisning

En vigtig del af læringsmålstyret undervisning er evaluering som tidligere beskrevet, herunder også elevers evaluering af eget læringsudbytte. Dette skal også ses i forbindelse med den såkaldte ”Synlige Læring” hvor eleverne skal præsenteres for tydelige læringsmål (som de forstår) defineret af læreren.

En ny forståelse af undervisningsdifferentiering:

En helt ny, og for mange ukendt faktor er, at undervisningsdifferentiering nu defineres som ”differentierede mål” eller ”differentierede udfordringer”, det vil sige, at den hidtidige forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering som et princip, der involverer metode, indhold, mål, organisering m.m. som imødekommer den enkelte elevs behov - i fællesskabet (vigtig del af forståelsen af begrebet) nu er nedbarberet til tre niveauer af målopfyldelse for hvert enkelt elev i rammen for den læringsmålstyrede undervisning - især koblet op imod de centrale IT-systemer som udrulles i denne tid.

Et eksempel på et værktøj til elevers selvevaluering af eget læringsudbytte:

Den læringsmålstyrede undervisning er nært forbundet med den Synlige Læring, hvor eleverne skal tage medansvar og delagtiggøres i deres læringsproces, og at de i den forbindelse skal evaluere deres eget læringsudbytte.

Et eksempel jeg vil tage udgangspunkt i, for at anskueliggøre flere problematikker, er hentet fra EMU Danmarks Læringsportal, hvor man må forvente at indlæg er sanktionerede som eksempler på eksemplarisk undervisning. Se link til side med eksemplet nederst i artiklen i kildeafsnittet.

Undervisningsforløbet hvor værktøjet er anvendt er også optaget på video og lagt på Youtube, hvor man ser eleverne anvende værktøjet til at evaluere eget læringsudbytte. Det ligner ”liggende termometre” hvor eleverne ud fra allerede definerede mål på tre målniveauer skal markere på en skala fra 1-10 hvorvidt de opfylder målet, fra opstarten af forløbet, gennem forløbet og ved slut af forløbet.

Hvad er problematisk?

I det følgende vil jeg med udgangspunkt i ovenstående eksempel samt fra en præsentation fra UCC for ledere og vejledere (se kildehenvisning til sidst i artiklen) redegøre for hvilke problematikker der rejser sig i forbindelse med læringsmålstyret undervisning og Synlig Læring. I denne forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at præsentationens indhold er udtryk for generelle udmeldinger fra læringskonsulenter m.m. og min hensigt ikke er at udstille UCC eller dennes repræsentant i min artikel, men det læringssyn og de affødte problematikker der rejser sig.

Medansvar eller ansvarliggørelse:

I eksemplet har læreren allerede defineret læringsmål, de er printet på evalueringsarket, så elevernes handlerum er at tage udgangspunkt i de læringsmål der er defineret, og ud fra disse evaluere på hvad de oplever som deres læringsudbytte.

Dette er også beskrevet i præsentationen fra UCC (citat):

”Elevernes læring fremmes af tydelige og forståelige fælles læringsmål

• som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå
• som er grundlaget for lærerens feedback til eleven på elevens læringsresultater
• som inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås
• som involverer eleverne i evalueringen af, om målene er nået
• som formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende læringsudfordringer for alle elever”

(citat slut)

Bemærk i ovenstående, at eleverne gøres medansvarlige i, hvordan målene kan nås, det vil sige, eleverne gøres (med)ansvarlige for deres præstationer i forbindelse med at nå målene. Her rejser sig flere problematikker:

For det første, kan elevers selvevaluering øge bevidsthed om kvalitet og involvering - der er dog et stort MEN: For at kunne evaluere sit læringsudbytte, kræver det at eleven allerede har en tilstrækkelig faglig dømmekraft for at kunne afgøre præstationens kvalitet.

Det vil derfor sige, at eleverne IKKE kan selvevaluere deres læringsudbytte, men kun deres egen subjektive vurdering, herunder deres indtryk af deres præstation.

Selvevalueringen og værktøjet siger derfor intet om læringsudbytte, men om elevens egen opfattelse af præstation. Desuden har eleverne ikke medansvar, men derimod ansvarliggøres de i forhold til målopfyldelse.

I strid med folkeskoleloven?

I folkeskolelovens §18 stk. 4 står der (citat):

"På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever."

(citat slut)

Her ligger forståelsen af, at lærere og pædagoger SAMARBEJDER løbende med den enkelte elev om FASTLÆGGELSE af de mål, der søges opfyldt. Desuden også, at FASTLÆGGELSE af arbejdsformer, metoder og stofvalg SÅ VIDT MULIGT skal foregå i SAMARBEJDE med lærere, pædagoger og elever.

Her skal vi se på ”fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt” hvilket betyder, at eleverne skal være med til at fastlægge, det vil sige definere målene, beskrive og planlægge i samarbejde med lærere og pædagoger hvilket er i modstrid med hvad der fremgår af både evalueringseksemplet og præsentationen fra UCC. Der ligger nemlig en stor forskel:

• Eksemplet med selvevalueringen og præsentationen fra UCC: Eleverne skal ansvarliggøres i forhold til målopfyldelse (evt. på forskellige niveauer)
• Folkeskoleloven: Eleverne skal inddrages i målfastlæggelse i et samarbejde med lærere/pædagoger

Sådan som evalueringseksemplet og præsentationen fremgår, er eleverne IKKE inddraget i FASTLÆGGELSE af mål, men kun ansvarliggjort i forhold til OPFYLDELSE af mål, som allerede er defineret af læreren som læringsmål (evt. på forskellige niveauer).

I mange kommuner lægges der vægt på digitalisering og deling af forløb, hvor disse hægtes sammen med Forenklede Fælles Mål, Kompetencemål, Færdighedsmål, Vidensmål og læringsmål (læringsmål er eksempler til inspiration) hvor læreren definerer hvilke læringsmål der er gældende, som eleverne derefter skal opfylde. Denne tilgang ses i større og større omfang, idet den er en del af den policy der hersker, hvor målstyring indgår som styringsværktøj med data, indikatorer og resultataftaler med skoleledelser.

Der er dog et problem. En tilgang som er beskrevet i evalueringseksemplet, i præsentationen fra UCC og standardiserede færdige ”delte” forløb, kan ALLE være i strid med folkeskolelovens § 18 stk. 4 som jeg vurderer det, da der er fokus på elevers ansvarliggørelse i forhold til MÅLOPFYLDELSE fremfor at de inddrages i FASTLÆGGELSE af målene. Desuden vil fastlæggelsen af metoder, arbejdsformer og stofvalg allerede være defineret ved anvendelse af færdige standardiserede forløb, hvorfor dette også kan være en overskridelse af folkeskolelovens § 18 stk. 4, som jeg vurderer det.

Til sidst:

Anvendelsen af sådanne evalueringsværktøjer er altså kort opsummeret ikke udtryk for, at eleverne kan evaluere deres læringsudbytte, da de ikke allerede har tilstrækkelig faglig dømmekraft. De kan højst evaluere deres subjektive vurdering af deres præstationer. Desuden er læringsmål allerede defineret af læreren, eleverne er således ikke inddraget i fastlæggelsen af læringsmålene, men kun ansvarliggjort i forhold til målopfyldelsen. Jeg har i min artikel argumenteret for, at jeg vurderer at dette kan være i modstrid med folkeskolelovens § 18 stk. 4.

At anvende ”delte” færdige standardiserede forløb, hvor læringsmål, metoder, stofvalg og indhold allerede er definerede, som vi ser det i stigende grad, kan også være i modstrid med folkeskolelovens § 18 stk. 4, da dette skal fastlægges i samarbejde mellem lærere, pædagoger og elever i videst muligt omfang. Der er intet at fastlægge i et samarbejde, hvis alt er fastlagt på forhånd.

Ved denne tilgang, er elevernes handlerum indskrænket til en ansvarliggørelse i forhold til målopfyldelse. Her kan der også problematiseres, om dette er i strid med selve folkeskolens formålsparagraf - nærmere bestemt (citat):

§ 1 stk. 3 ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

(citat slut)

Hvis vi ønsker en folkeskole præget af deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati må vi problematisere, at der indføres en undervisning med styringsinstrumenter med fokus på målopfyldelse, og hvor eleverne ansvarliggøres i opfyldelse af mål. På samme vis kan man problematisere, at lærere bliver pålagt at dele forløb og at anvende færdige forløb, hvis dette betyder, at lærerne i deres virke ikke kan opfylde folkeskoleloven.

Kilder:

https://emunns.wordpress.com/2014/08/22/malstyret-undervisning-mindre-forberedelse-og-storre-effekt/

https://ucc.dk/files/webinar_laeringsmaalstyret_undervisning_ledere_og_vejledere_27_feb_2015_2.pdf

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970#Kap4