Ordblindenetværket til at spørge, om den nationale ordblindetest kan tages på engelsk. Spørgsmålet skyldes, at læsevejlederen har en iransk dreng i 7. klasse, som taler et meget flot engelsk, mens dårligt dansk. Især ø- og å-lydende volder ham problemer.
Undervisningsministeriets nationale ordblindetest findes kun på dansk, svarer specialkonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Men det er vigtigt at være opmærksom på ordblindhed hos elever med dansk som andetsprog, betoner hun.
"Flere undersøgelser viser, at personer med dansk som andetsprog er underrepræsenterede i forhold til at være diagnosticeret ordblinde. Det skyldes blandt andet, at lærere og andre fagpersoner oftest antager, at elevens svage skriftsproglige færdigheder og meget langsomme skriftsproglige progression er en naturlig følge af svage mundtlige sprogfærdigheder og ringe sprogforståelse på andetsproget", siger specialkonsulenten, som er redaktør på Ordblindenetværket.
Tosprogede elever kan også være ordblinde
Ofte har elever med dansk som andetsprog svage mundtlige sprogfærdigheder og svag sprogforståelse, men de kan også være ordblinde, hvorfor det er vigtigt også at være opmærksom på deres afkodningsfærdigheder.
"Undersøgelser tyder desværre også på, at skolesystemet ofte har lavere forventninger til elever fra sproglige minoritetsgrupper og derfor ikke i tilstrækkelig grad agerer på elevens sproglige og skriftsproglige vanskeligheder. Endelig kan en årsag til underrepræsentationen af diagnosticerede ordblinde blandt personer med dansk som andetsprog være usikkerhed eller skepsis i forhold til, hvorvidt det overhovedet er muligt at afdække ordblindhed hos dem", siger Trine Nobelius.
Undervisning styrker elevens evne til at afkode
Flere internationale undersøgelser viser, at elever med et andet modersmål efter nogle års skolegang opnår fonologisk baserede afkodningsfærdigheder på samme niveau som hos jævnaldrende klassekammerater, der undervises på deres modersmål.
Også mindst to danske undersøgelser viser, at elever med dansk som andetsprog generelt ikke har svagere fonologisk baserede afkodningsstrategier end elever med dansk som modersmål.
"Netop derfor bør det vække opsigt, når en elev med dansk som andetsprog efter grundig, struktureret, systematisk undervisning i basalt ordkendskab og i skriftens principper, ikke mindst skriftens lydprincip, har vanskeligt ved at koble bogstav og lyd i læsning og lyd og bogstav i stavning", siger Trine Nobelius og tilføjer, at når tre til syv procent af befolkningen er ordblinde, er der også tre til syv procent ordblinde blandt elever med dansk som andetsprog.
Afdækning af ordblindhed hos elever med dansk som andetsprog
Læsevejledere kan bruge de samme testmaterialer som til elever med dansk som modersmål til at afdække om en elev med dansk som andetsprog er ordblind, når den tosprogede elev har fået undervisning i dansk sprog og skriftsprog i nogle år. Det drejer sig for eksempel om risikotesten for ordblind i børnehaveklasse og 1. klasse, DVO-screeningen, Elbros lister og Ordblindetesten.
Risikotest for ordblindhed opfanger også tosprogede elever
For at kunne afdække ordblindhed hos elever, som endnu kun kortvarigt har modtaget undervisning i dansk sprog og dansk skriftsprog, må læsevejlederen ty til testmaterialer, som er helt eller delvist 'sprogneutrale' og ikke eller kun lidt følsomme over for sprogforståelse og erfaringer med dansk tale- og skriftsprog.
Netop risikotesten for ordblindhed forudsiger ikke blot afkodningsfærdigheder i slutningen for 2. klasse for elever med dansk som modersmål. Den gør det også for elever med dansk som andetsprog, som har modtaget nogle års direkte og systematisk undervisning i skriftens principper, ikke mindst skriftens lydprincip, og som har et grundlæggende ordforråd på dansk.
Undervisning i dansk kommer før test for ordblindhed
Til gengæld mangler der testmaterialer til at afdække ordblindhed blandt elever med dansk som andetsprog, som ikke har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk og heller ikke med de danske bogstaver og deres lyde. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at sætte ind med effektiv undervisning og løbende vurdere progressionen af denne undervisning, anbefaler Trine Nobelius.
"Elever med dansk som andetsprog med ordblindhed eller i risiko for at udvikle ordblindhed har samme gavn af veldokumenteret, direkte og struktureret undervisning i skriftens principper, ikke mindst lydprincippet, som ordblinde elever med dansk som modersmål", siger Trine Nobelius og understreger, at indsatsen aldrig skal afvente en diagnose.
"Når eleven efter nogle års undervisning har udviklet et basalt ordforråd og kendskab til bogstaver og lyde og syntese af bogstaver og lyde, vil det være muligt at teste eleven med allerede eksisterende ordblindetest", siger Trine Nobelius.
Svært at teste tosprogede elever med ringe dansk ordforråd for ordblindhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.