En universitetsuddannet kandidat i psykologi og kommunikation får til opgave at arbejde med konfliktløsning i forældresamarbejdet på en skole. Han kommer med en serie forslag, men de er efter lærernes mening for omfattende og urealistiske. Desuden oplever han generel modstand mod diskussion af emnet.

Han påtager sig derefter rollen som klasselærer i et år på lige fod med de øvrige lærere. Da han oplever, at lærernes hverdag er langt mere presset, end han havde forestillet sig, udvælger han de løsningsforslag, som han med sin praksiserfaring finder realistiske. Derved har bogen fået en overbevisende, positiv og troværdig tilgang til emnet i en tid, hvor så mange eksperter, politikere og organisationsfolk, som ikke har stået med ansvaret for arbejdet i folkeskolens hverdag, kommer med mange urealistiske og letkøbte forslag.

Forfatteren har også foretaget en undersøgelse af pressens behandling af forældresamarbejde. Den er omfattende og oftest med en negativ vinkling, som kan være med til at skabe en nedadgående spiral.

Vi har verdens bedste forældresamarbejde, mener forfatteren. Men det kan udvikles, og der er naturligvis også problemer i samarbejdet. De udliciterende forældre er et af dem. Det indledende afsnit om, hvorfor der kan være problemer i forældresamarbejdet, rummer ikke meget nyt. Det handler om den samfundsmæssige baggrund for kommunikationsproblemer og uafstemte forventninger og magtforhold. I hver familie lever en underforstået kultur, en intertekstualitet, som børnene tager med sig i skolen og orienterer sig ud fra. Børnenes og lærernes oplevelser af samme situation kan derfor være forskellige, og dette kan skabe mange misforståelser. Læreren må derfor kende til forældrenes hjemlige kultur.

De udliciterende forældre er få, men kræver mange resurser. De har i ekstrem grad den opfattelse, at skolen skal servicere dem og deres børn på områder, som før var et naturligt ansvar for familien. En af bogens hovedafsnit handler derfor om, hvordan man kan tilbagelicitere opgaver til forældrene, så lærerne kan blive aflastet. Det kan blandt andet ske ved afklaring af rollefordeling, ved klare aftaler og ved aktiv inddragelse af kontaktforældre.

Bogen indeholder velbeskrevne forslag, en værktøjskasse, til løsning af konflikter mellem forældre og lærere. Nogle er gammelkendte, enkelte - som inddragelse af sociogrammer og transaktionsanalyse - uanvendelige, men de fleste er brugbare ideer, det kan anbefales at prøve.

Blandt forslagene kan nævnes en ny måde at inddrage konflikttrappen på, forumteater, videoevaluering og forskellige øvelser, hvor man ved at sætte sig i forskellige samarbejdsparters sted øver sig på at klare svære samtaler. Betydningen af bevidsthed om kropssproget og de fysiske rammer er provokerende og inspirerende.

Bogen kan anbefales som en idébog til forældresamarbejde, både når det gælder takling af mere eller mindre udliciterende forældre, og når det gælder udvikling af forældresamarbejdet generelt.