Overskrifterne refererer til en undersøgelse gennemført af Center for ledelse og organisationsudvikling, der bygger på interview med lærere og ledere og observationer ved lærermøder. Bogen tager afsæt i denne undersøgelse og handler om, hvilke konsekvenser overenskomsten kan have for relationerne mellem lærere og ledelse, men det egentlige hovedtema er en formulering af en ideel forestilling om, hvordan ledelse bør være i folkeskolen i de givne rammer.

Forfatteren beskriver modsætningen mellem ønsket om større grad af selvstændige enheder, professionel autonomi og dialog og ønsket om en synlig ledelse, der er presset af stigende krav om evaluering og regnskabsaflæggelse. Den offentlige debat, politisk pres og kontrol og regler gør samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse kompliceret. Afskaffelse af det detaljerede timeregnskab åbner muligheder, men kræver også en ændret ledelses- og samarbejdskultur.

Samarbejdet skal i vid udstrækning foregå som en dialog, men alligevel skal ledelsen i sidste instans være beslutningstager. Lærerne har desuden mulighed for så stor en professionel autonomi, at de i vid udstrækning skal lede sig selv og indgå i en medarbejderledelse med andre blandt andet i teamsamarbejde. Det kan skabe problemer med at fordele opgaver og give diskussioner om kompetenceområder. Samtidig tillader den nye overenskomst stor forskellighed, som kan gå ud over fællesskabet.

Denne store frihed får lærerne til at ønske ledelse i form af visioner, prioriteringer og rammer, og samtidig ønsker de, at lederen skal være sparringspartner og konfliktløser tæt på lærernes arbejde. Lærerne er ikke kun forpligtet på at undervise, men skal også engagere sig i skolens generelle udvikling, blandt andet i teamsamarbejde. Men det er undervisningen, som giver lærerne den største tilfredshed i deres arbejde.

Endelig inddrages begreber fra overenskomstteksten som tillid, retfærdighed og samarbejde som centrale begreber i forbindelse med en velfungerende organisation med et godt arbejdsmiljø. En række velkendte koryfæer inddrages, for eksempel Hargreaves, Luhman, Bateson, Hatch og i det hjemlige format Jørgen Gleerup og Ole Thyssen.

Bogen er velegnet til efteruddannelse og til studiegrupper, hvor både ledelse og medarbejdere deltager. Den giver mulighed for at se nye perspektiver og for refleksion over skolens organisation.

Min erfaring fra mine egne arbejdspladser er, at ideer fra kurser og pædagogiske dage om organisation ofte er glemt i løbet af kort tid. Det kræver stor systematik, tid og bevidsthed om den praktiske proces at føre dem ud i livet.

Forhåbentlig kommer arbejdet med bogen ikke til at forme sig som et parallelt spor, der ikke bliver implementeret i folkeskolens hverdag. Hvis bogens tanker og dilemmaer tages op til diskussion, giver det gode muligheder for at skabe et inspirerende og tilfredsstillende arbejdsmiljø i folkeskolen.