Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Se ansøgertallene fra de enkelte læreruddannelser

13 procent flere har søgt ind på læreruddannelsen. Men tallet dækker over store udsving på de enkelte uddannelsessteder. På UC Syddanmark er søgningen tl Haderslev gået frem med 33 procent, mens Esbjerg er faldet med 13 procent. Forklaringen er fleksibilitet og markedsføring, lyder det fra udviklingsdirektøren.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
7 kommentarer
6. juli 2015, kl. 16:46

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

7 kommentarer

Læreruddannelsen på Bornholm har fået 10 ansøgere mod kun 5 sidste år og har dermed reddet sig en 100 procents stigning. Og flere andre steder er også gået frem med 20-30 procent.

Endelig: 13 procent flere vil være lærere

Se udviklingen i ansøgertallene for sommeroptaget (tilføjet 3/8 15:46) for de enkelte uddannelsessteder ved at klikke i menulinjen i grafen:

Mange slags læreruddannelse trækker

UC Syddanmark tegner sig for både top og bund, da deres Campus Esbjerg er gået tilbage med 13 procent, mens Haderslev er gået frem med 33 procent.

Udviklingsdirektør Alexander von Oettingen er ærgerlig over, at de både har en god og en dårlig score. Han har ikke en nagelfast forklaring på forskellen, men han peger på fleksibilitet og markedsføring som mulige forklaringer.

Martin Kaas vil være lærer for at skabe den gode skole

"Vi har i Haderslev en læreruddannelse, som er fleksibel. Vi har netuddannelse, merituddannelse, kombineret og den internationale læreruddannelse, så vi tilbyder mange forskellige læreruddannelser. Det tiltrækker unge mennesker. I Esbjerg har vi lige nøjagtig det modsatte - en læreruddannelse, som ikke har det brede tilbud. Det, tror vi er hovedforklaringen på, at det er sådan".

Oveni har de gjort meget for at markedsføre uddannelsen i Haderslev.

"Vi kæmper jo generelt på læreruddannelserne, med at få større søgning. Vi har gjort meget i Haderslev, og vi må nok erkende, at vi skal gøre mere i Esbjerg. Vi troede, at Esbjerg som femtestørste by havde et godt afsæt. I Haderslev er vi gået målrettet efter, hvilke profiler vi kan tiltrække. Særligt på den internationale uddannelse. Og så har vi vist, hvad vi kan tilbyde de unge af bolig- og studieforhold. Den markedsføring giver pote".

Haderslev vil tiltrække tyskere til læreruddannelsen

Og endelig fortæller Alexander von Oettingen, at Haderslevs naturvidenskabelige profil har skaffet mange ansøgere.

"Vi har skabt en naturvidenskabelig profil sammen med SDU og UC Lillebælt. Der er talentforløb, og underviserne har et tæt samarbejde med SDU, så der kommer et kvalitativt løft af studiemiljøet. Det har vi kunnet se til vores åbent hus-arrangementer, at der har været stor interesse for, og det ser vi nu også på søgningen".

Ny naturvidenskablig læreruddannelse

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Se ansøgertallene fra de enkelte læreruddannelser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS