Anmeldelse

Retstavning

Ny diktat for alle 4. klasse

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

B trin 1 & 2 & 3

Serien: Ny diktat for alle

Af Inger Harrit og Sonja Overby

B trin 1

60 sider, illustreret

B trin 2 & 3

Hvert hæfte 64 sider, illustrerede

46 kroner for hvert hæfte

Lærervejledning 4. klasse

36 sider, 81 kroner

Lærervejledning 5. klasse

40 sider, 81 kroner

Gyldendal Uddannelse

Serien 'Diktat for alle', der nu er blevet til 'Ny diktat for alle', må vel efterhånden have karakter af at være en slags klassiker inden for den sproglige del af danskundervisningen. Retstavningsmaterialet bygger på den sympatiske forforståelse, at staveundervisningen skal rettes mod den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsmuligheder. Ligeledes må staveundervisningen ikke fremstå som en isoleret færdighed, men den bør ses i et kommunikationsperspektiv og medvirke til at styrke elevens sproglige udtrykslyst. Hæfterne er derfor på alle klassetrin inddelt i tre niveauer, hvilket skulle give mulighed for at differentiere ud i alle kroge i klassen. Hæfterne har desuden et grundigt forarbejde til hver staveøvelse, så eleven ikke står helt forudsætningsløs, når oplæsningen begynder. Endelig skal det til systemets ros siges, at diktatteksterne kombineret med støttende illustrationer ofte er både gode og motiverende for elevernes arbejde.

'Diktat for alle' har på flere måder været et brud med en tung tradition inden for danskundervisningen. 'Ny diktat for alle 4. klasse' indeholder ikke revolutionerende ændringer i forhold til de tidligere udgaver. Tekster og opgaver er blevet revideret, og hæfterne har fået et shine up i layout, og nye farver er lagt på illustrationerne. Dette er givetvis et udtryk for, at serien sælger godt, men succesens omfang i år og oplag bør også give anledning til den kritiske overvejelse, om konceptet nu også er holdbart på den anden side af år 2000. I lærervejledningen beskriver forfatterne hæfte trin 1 som 'beregnet på klassens dårligste stavere'. Her ligger måske seriens største pædagogiske faldgrubbe: At differentieringsprincippet ikke er undervisningsdifferentiering, men elevdifferentiering. De tre niveaudelte hæfter kan relativt nemt afstedkomme, at klassen blot bliver delt op i tre klasser, og så er det ikke morsomt og læringsfremmende at være blandt de 'dårligste stavere i klassen'.

Jørgen Kuhlmann