Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rapport: Reformen har ikke medført mere holddannelse

Fagligt niveau er, ligesom før reformen, den parameter, folkeskoler deler eleverne efter, hvis de bliver delt op i hold i stedet for at blive klasseundervist. Få skolebestyrelser har formuleret principper for, hvordan holddannelse skal foregå.

Det mest anvendte princip for holddannelse er at dele eleverne efter faglige færdigheder.

Foto: Modelfoto: Istock
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
23. januar 2017, kl. 13:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolereformen har ikke resulteret i, at eleverne i dag modtager mere undervisning på et andet hold end i klassen. Det viser en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har lavet for Undervisningsministeriet.

Læs hele rapporten 'Skolernes arbejde medholddannelse' her

Faktisk er andelen af lærere, der i løbet af det sidste skoleår har undervist et andet hold end en klasse, ifølge rapporten faldet fra 60 pct. i 2014 til 52 pct. i 2016.

Det er dog svært at bedømme, om der reelt er sket et fald i brugen af holddannelse, står der i rapporten. Dels er svarprocenten lavere i 2016 end i 2014, dels er der usikkerhed om, om de adspurgte lærere har samme definition af holddannelse.

Eva vil derfor ikke stå på mål for, at der er sket et fald i brugen af holddannelsen, men når i stedet frem til den noget blødere konklusion, at de lempede regler "ikke har ført til en markant stigning i brugen af holddannelse".

Under halvdelen af skoler har vedtaget retningslinjer

Med ændringen af reglerne for holddannelse blev bestyrelsens rolle præciseret, og skolebestyrelserne blev forpligtede til at vedtage principper for holddannelse.

Ifølge rapporten er der fra 2014 til 2016 sket en stigning fra 31 til 49 pct. i andelen af skolebestyrelsesformænd, der angiver, at de har formuleret eller er i gang med at formulere principper for holddannelse.

Rapporten viser også, at lærerne i mindre grad end skolelederne er i stand til at gengive de principper, skolebestyrelsen har vedtaget, og at holddannelse både på skoler med og uden retningslinjer i høj grad planlægges og styres decentralt.

"De resurser, som skoleledelsen kan stille til rådighed i form af flere lærere, flere lokaler og skemalægning, har stor betydning for lærernes opfattelse af muligheden for at bruge holddannelse", hedder det i rapporten.

Hold bliver delt efter fagligt niveau

Den mest udbredte form for holddannelse er at lave hold inden for klassen. 49 pct. af lærerne arbejder med hold i klassen, og én ud af fire angiver, at det foregår i mere end 20 pct. af undervisningstiden.

36 pct. af lærerne arbejder med holddeling på tværs af klasser og 23 pct. med hold på tværs af klassetrin.

Det mest udbredte princip for inddeling af eleverne i hold er deres faglige niveau. Det var det imidlertid også før reformen, så der er ikke tale om en øget udbredelse af holddannelse ud fra elevernes niveau, understreges det i rapporten.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rapport: Reformen har ikke medført mere holddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS