Anmeldelse

Praktik/observation

Observationsarbejde i skolen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Peik Gjøsund og Roar Huseby

Gyldendals Carpe-serie

153 sider, 160 kroner inklusive moms

Separat hæfte med udvalgte

observationsskemaer

Brug øjne og øren - og lidt solid systematik

'Observation i skolen' er en lettilgængelig, men alsidig lille grundbog, som primært henvender sig til lærerstuderende. Dens ærinde er at øge forståelsen for, at 'grundig og dokumenteret observationsarbejde er en forudsætning for at kunne give en konkret og korrekt bedømmelse af det enkelte barn, en vigtig forudsætning for videre udvikling og for et konstruktivt forældresamarbejde'.

Forfatterne foretager en vigtig distinktion mellem observation som videnskabelig metode og observation som hjælpemiddel i det praktisk-pædagogiske arbejde. Hvor det i videnskabelig sammenhæng er vigtigt at rense det observerede for 'forstyrrende' elementer, er det i det praktiske skolearbejde netop vigtigt at supplere det observerede med anden relevant viden, for eksempel om elevens hjemlige forhold.

Bogen gennemgår, hvad der forstås ved observation, belyst ved konkrete praktiske eksempler. Det fører frem til en afgrænsende definition: 'Observation er at iagttage det der sker, på en særlig opmærksom måde. Vi iagttager hele eller dele af virkeligheden ud fra de behov for information der er til stede i den aktuelle situation'.

Formålet med observation indkredses til at lære den enkelte elev bedre at kende, at få overblik over det sociale samspil i elevgruppen, at kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter for børn og unge samt at kunne kommunikere med kolleger og andet pædagogisk personale. Som grundlag for observationsarbejdet præsenteres korte, men grundige gennemgange af observationsmetoder og observationsværktøjer.

Som relevante værktøjer omtales logbog, løbende protokol, aktivitetsskemaer, kategoriserings- og gradueringsskemaer, samtaleformer med videre. Der gives oplistninger af observationspunkter til såvel observation af det enkelte barn som observation af børn og unge i grupper, herunder sociometri.

Et særligt afsnit problematiserer observatørrollen og farerne for, at observatøren påvirker det observerede, herunder de etiske problemstillinger og kravet om respekt for det enkelte barns integritet. Specielt nævnes faren for, at ukritisk brug af sociometri rummer risiko for stigmatisering af udsatte elever. Det understreges, at de mange forslag til observationsskemaer er vejledende, og at det er vigtigt for den enkelte lærer selv at opstille skemaer, som er relevante i den aktuelle sammenhæng.

Til sidst sættes observationsarbejdet i sammenhæng med undervisningsdifferentiering og individuel læring, idet observation kan tjene til at skabe et bedre og mere dokumenteret grundlag for udarbejdelse af en 'individuel læreplan', som kravet er i norsk skolelovgivning - men med tilsvarende relevans for danske skoleforhold. Endelig sættes observation i sammenhæng med evaluering og bedømmelse af elever.

Bogens temaer og konkrete forslag vil være oplagte for lærerstuderende at afprøve i praktiksammenhæng. Men det kan vanskeliggøres af, at praktikken af mange lærerstuderende opfattes som for kortfattet og derfor uden sammenhæng med en mere langsigtet planlægning og udvikling af undervisning. Og erfaring med observation kan man ikke blot læse sig til. Det læres kun gennem grundig og langvarig afprøvning i praksis. Kan det gøres i læreruddannelsen?

Et enkelt irritationsmoment skal nævnes: Det virker på denne læser som pædagogisk overkill, at de korte afsnit hver gang afsluttes med resumé og 'motiverende' spørgsmål til selvovervejelse. Overlad dog bearbejdning og fordøjelse til læserne - og til seminariernes pædagogiklærere.

Axel Neubert