Løn, løn og atter løn. Så forholdsvis kort kan det siges, når man spørger tillidsrepræsentanterne rundt på landets sosu-skoler, hvad der er vigtigst for dem og deres medlemmer ved OK24. 

Efter i årevis at have diskuteret lønforholdene for sosu-undervisere på landets sosu-skoler og et løngab på flere tusinde kroner, hvis man som læreruddannet arbejder på en sosu-skole frem for på en folkeskole, er lønnen absolut hovedprioritet ved de kommende overenskomstforhandlinger. 

”I forhold til OK24 er løn vores førsteprioritet, for det er da underligt, at fordi man underviser voksne på en erhvervsskole, så får man væsentligt mindre i løn, end dem der underviser børn i grundskolen”, siger Magne Dreyer, tillidsrepræsentant på Sosu Nord. 

Han er helt klar over, at Danmarks Lærerforening er en kæmpe organisation, hvor medlemmer ansat på sosu-skolerne blot er en lille del. 

”Vejen til det enkelte sosu-medlem og helt op til LC og forhandlingsbordet er lang, og den absolut største gruppe hos DLF er jo lærere i folkeskolen med nogle helt andre prioriteter. Samtidig lægger man altid ud med overenskomstforhandlingerne i kommunen, og for os, der arbejder under staten, kopierer man ofte”. 

”Men hvis der ikke snart sker noget på løndelen, så er det svært for nogle medlemmer at se, hvad deres fagforening egentlig gør for dem”, fortsætter Magne Dreyer. 

Hævning af grundløn eller et ekstra løntrin 

Ifølge Magne Dreyer er ønsket at komme op på samme løn som lærere ansat i grundskolen – eller endnu højere, fordi det blandt andet kræver ekstra uddannelse af undervise på en erhvervsskole, hvor der er lovkrav om, at underviserne gennemfører en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. 

Lønstigningen kan komme fra hævning af grundlønnen, hævelse af centrale undervisertillæg eller måske et ekstra løntrin baseret på anciennitet – ligesom man har på De Frie Fagskoler. 

”Problemet er, at på en sosu-skole har vi kun tre løntrin; 0, 4 og 8 år. I kommunerne har man fire basis løntrin, da man har et ekstra på det 12. år. Så ud over at vi sosu-undervisere halter bagud på grundlønnen helt fra basistrin 1, så bliver gabet kun større over årene. Det bliver vi simpelthen nødt til at få gjort noget ved”, mener Magne Dreyer. 

Lykkes det ikke med lønstigninger, skal der gøres andre markante ting for at gøre det mere attraktivt at tiltrække og fastholde medarbejdere til sosu-skolerne. 

”En ekstra feriedag, lovkrav om efteruddannelse, for det er rigtig svært at få midler fra den statslige kompetencefond. Seniorrettigheder har også en betydning, men her på Sosu Nord har vi lokalt forhandlet seniordage med fuld lønkompensation. En dag om året fra du fylder 60 år – og max syv årlige seniordage med fuld lønkompensation”, fortæller Magne Dreyer. 

Lønløft og oprydning i tillægsjungle 

Ditte Flicka Sommer, tillidsrepræsentant på Sosu H mener også, at det er ved at være sidste udkald for at gøre noget ved lønnen. 

”Det handler om lige løn for lige arbejde, og det kan ikke være rigtigt, at der skal være et kæmpestort løngab på omkring 3.000-4.000 kroner mindre, hvis du arbejder som en underviser på en sosu-skole, så løn er en hovedprioritet ved OK24”, siger Ditte Flicka Sommer. 

Hun kunne godt tænke sig et lønløft på sidste løntrin for at kunne tiltrække nogle mere erfarne undervisere. Derudover efterlyser hun en oprydning og en større retfærdighed og transparens i de mange tillæg. 

”For mig som tillidsrepræsentant er det svært at forhandle løn, fordi vi har en kæmpestor tillægsjungle, og nogle af tillæggene rammer skævt og skaber splid mellem medarbejderne”. 

”Vi har brug for tillæg, der orienterer sig mod det arbejde, der skal udføres – om kompetencer til jobbet – og ikke om man har en ph.d. i Afrika-studier”, siger hun. 

Mere transparent opgaveoversigt 

Ud over løn må OK24 også meget gerne gøre noget ved opgaveoversigten. På Sosu H opererer man med en grundpulje til undervisning på 660 timer årligt. 

”De 660 konfrontationstimer er det eneste, der bliver målt på. Alt andet er stjerneaktiviteter; censorater, forberedelse, karaktergivning, eksaminer, kontaktlærersamtaler – det hele er i en stor grå pulje, der ikke bliver registreret”, forklarer Ditte Flicka Sommer. 

”Det skaber konflikter, usikkerhed, stress, og jeg vil gerne have en mere nøjagtig opgørelse. Jeg ved, at de på Sosu Nord har en meget detaljeret opgaveoversigt, men jeg vil gerne have det standardiseret, så det bliver et krav til skolerne, at det skal være detaljeret og mere transparent”, siger hun. 

Brug for massiv lønstigning 

Også Anders Holdgaard Melchiorsen, tillidsrepræsentant på Randers Social- og Sundhedsskole peger på løn som ét af to punkter, han gerne vil have gjort noget ved til OK24. 

”Ved sidste overenskomst blev forskellen mellem kommunalt og statsligt ansatte undervisere faktisk større. Vi halter flere tusind kroner efter, og vi har brug for en massiv løsstigning”, mener han. 

”Vi har kun tre løntrin på det statslige niveau, så i en alder af 37-38 år var jeg allerede på højeste løntrin, så jeg kunne godt tænke mig flere løntrin, da det også er et element i forhold til fastholdelse”, siger Anders Holdgaard Melchiorsen. 

Hans helt egen mening er, at mere i lønningsposen til sosu-undervisere ikke skal gives som lokalløn, men i stedet som centralt fastsatte lønstigninger. 

”Ved centrale midler er der større sikkerhed for pengene, for lokale midler afhænger også af skolens øvrige økonomi,” pointerer han. 

Opgaveoversigt tilpasset sosu-skolerne 

Anders Holdgaard Melchiorsen har også opgaveoversigten på listen over, hvad han gerne ser ændret i forbindelse med OK24. 

”Opgaveoversigten kører jo efter en model tilpasset folkeskolen – og ikke efter forholdene på sosu-skolerne. Så lige nu arbejder vi med en opgaveoversigt for en etårig periode, selvom vores skoler ikke kan planlægges som et år. Så jeg vil meget gerne have opgaveoversigten opdelt i kortere perioder”, siger han. 

For lige nu er virkeligheden, at hans medlemmer kan komme til at undervise både andre hold og i helt andre fag, end der står på opgaveoversigten. Og også blive sat på projekter, der slet ikke er kommet i hus, når opgaveoversigten laves. 

”Så opgaveoversigten har givet nogle gode dialoger, men for os kan den blive værdiløs, når den alligevel ikke holder, og det frustrerer”, fortæller Anders Holdgaard Melchiorsen. 

Den videre proces 

Efter en længere proces med at involvere medlemmerne i, hvilke krav Danmarks Lærerforening i sidste ende skal stille med til forhandlerne om OK24, behandlede Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening kravene den 30. maj. I sidste uge behandlede Hovedstyrelsen kravene. 

De endelige krav til OK24 vedtages endeligt på lærerforeningens kongres den 19.-21. september.