Der er mange som retter deres vrede mod Løhde, Ziegler og Moderniseringsstyrelsen. De er eksponenter for klimaet i forhandlingerne. De har også et ansvar (det personlige ansvar er en historie for sig), men det er ikke dem, som har "opfundet" de elementer, som indgår i overenskomstforhandlingerne. Når der er konkrete personer eller en styrelse man kan rette sin vrede imod, bliver det mere konkret og overskueligt. Og det er helt forståeligt. Men måske bør folk kigge et andet sted hen - skal vi sige opad?

Regeringen - både den tidligere og nuværende, står også for skud, med tanke på hvad der skete tilbage i 2013 og frem. Men måske bør folk kigge et andet sted hen - skal vi sige opad og tilbage?

Europlus pagten

Tilbage i 2011 i EU, tilsluttede Danmark sig Europlus pagten. Man kan kalde det "EU den usynlige passagerer". Vi har jo ellers en forventning om, at det danske folketing træffer politiske beslutninger på baggrund af vælgernes ønsker. Men i dette tilfælde har EU fået en vidtrækkende betydning. Det er egentlig ikke en hemmelighed som sådan. Jeg tror bare, at vores historie omkring forhandlingssystemet har været meget nationalt orienteret, hvor vi også har været berømte for Den danske model. Nu tyder meget på, at Den danske model er ved at blive lagt i graven, fordi den daværende regering tilsluttede sig Europlus pagten i 2011 (og de følgende regeringer). Det skaber en ny situation for Danmark, og måden vi forstår de nuværende forhandlinger og konflikt.

Mange tror, det handler om at holde offentlige udgifter nede. Dét er en historie for sig selv, men den tager vi ikke nu. Mange tror også, at vækst kun skabes i det private. Dét er også en historie for sig selv, som jeg ikke tager nu. Mange tror til gengæld, at det kun vedrører forhold for offentligt ansatte. Men det gør det ikke. Det handler faktisk om privatansatte.

Hvorfor? For Europlus pagten skal sikre, at offentlige lønninger holdes så langt nede, så private lønninger ikke stiger for meget. Man kan vel kalde offentligt ansatte bliver midlet til at holde privatansattes lønninger nede.

Hvorfor? Fordi man vil sikre virksomheders konkurrenceevne og profit på EU plan. Dette har vores regering tilsluttet sig tilbage i 2011 og senere regeringer.

Det har også medført - som der står i artiklen "retten til SU, forringelser af fleksjobordningen – og indførelse af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner". Igen, vi forestiller os, at det er nationale politiske beslutninger, som ligger til grund for lovgivningen, men det er det ikke. Det er bestemt fra EU.

Måske er det grunden til, at de offentlige arbejdsgivere forekommer så låste i forhold til mulighedsrummet de har at forhandle med? En måske kommende lockout, og en form for social kaos blandt offentligt ansatte? En ny situation, hvor mange er rådvilde og søger forklaringer de kan forholde sig til?

Dem, som er privatansatte, burde interessere sig rigtig meget for denne konflikt. For konflikten handler ikke om de offentligt ansatte.

Konflikten handler i bund og grund om, at man bruger de offentligt ansatte til at trykke lønnen overfor privatansatte.

Det skaber også nogle overvejelser i forhold til EU. Er EU's rolle at sikre virksomheders konkurrenceevne og profit? Hvilken form for politik er det udtryk for? Og hvad med konsekvenserne af en sådan politik? De økonomiske, menneskelige, etiske, politiske? Er dét en vision vi deler?

Hvis regeringen er låst fast i forhold til mulighedsrummet i forhandlingerne, vil risikoen for omfattende lockout (som er udmeldt) og efterfølgende lovindgreb (som vi så i 2013 i forhold til lærerne, formodentlig denne gang ramme hele den offentlige sektor) til fordel for arbejdsgiver, og skabe en ny situation. Dét er nærmest angstfremkaldende i sig selv. For der ER social kaos, når spillereglerne ikke længere er, som man forventer.

Men til gengæld står fremtiden åben. Spørgsmålet er så, om vi vil acceptere EU's vision eller om vi som borgere vil det anderledes?

Kilde:

http://arbejderen.dk/node/173061

http://www.denmarkonline.dk/files/Europagt11032011DA.pdf