1. 2-lærer-ordning i dansk og matematik, til gengæld flere elever i klassen i alle andre timer. Det politiske niveau styrer det ønske helt detaljeret ned i en folkeskole. Demokrati? Nej. Det er en politisk bestilling og en manøvre der kan shines op til at man signalerer handlekraft, men i realiteten bruger man u-lands-hjælps-finten : Man giver med den ene hånd og tager med den anden. 

2. 4x Skolehjemsamtaler årligt.  Hvorfor? Hvorfor ikke 10 til dem der har behov og 2 til dem, der ikke har behov for flere. Crawley kopierer Søndervangskolen i Århus, som hun har besøgt. Her er budgetressourcen pr. elev over 1,5-2 x større og de 4 x årligt laver de en festdag ud af det. Begge skoler har kæmpet for at tilnærme sig de 4 årlige samtaler i tidligere skoleår. Uden ressourcerne a la Søndervangskolen bliver det i bedste fald en light udgave af Århus.

3. Socialpædagogiske indsatser : Her er der mange muligheder, men det kræver meget arbejdstid at indgå i netværk med eksempelvis aktører fra erhvervslivet. F. eks dem der har meldt sig til Odense mangfoldighedscharter (se for neden). Hvis de er udstyret med tålmodighed og overskud. Man kan frygte, at Coronakrisen gør at færre virksomheder har overskud. Men der er mange chancer for eleverne i en openminded tænkning mht. den socialpædagogiske omsorg, man kan yde som skolefællesskab. Det kræver igen tid, ressourcer og en stabil platform at agere udfra (læs : en skole der udstråler ro, kontinuitet, faglighed, orden, tålmodighed og omsorg samt især et klassefællesskab, man altid er velkommen i ). 

4. Verdens bedste robotskole- der er afsat midler til processerne. Men hvis de bare bliver et appendiks til skole hverdagen, risikerer det at blive for de få og hvis hovedernæringen i ens skoletid, nemlig klassefællesskabet, er ustabilt, bliver det svært med den nye læring og de nye input for mange af de involverede. Desuden kan man frygte at midlerne til robotprocesser er eksakt styrede lidt a la Mærskmilliarden i sin tid.

For neden nogle bekymringer, som er opstået pga. den budgetmæssige uklarhed der hersker omkring Vollsmoses nye og fra den 1.8.2021 af, eneste folkeskole :

Hvordan skal man kunne lave en god folkeskole og oveni verdens bedste robotskole, når elever og ansatte kan opleve en fusionsproces, der risikerer at minde om Fredericia Banegård på en rejsefredag i de kommende år? Og for hvis skyld skal processerne foregå, når nu meningen med folkeskolen er fællesskab, demokrati og en servering af menneskehedens fagbouillionterninger til fremtidige generationer? For toppolitikernes politiske prestiges skyld eller for de elever, hvis fællesskaber ændres mere hastigt end andre steder i byen og med fortsat stor fare for at de konstant opløses som en grundpræmis for deres folkeskoletid?

Det har tit været, er ofte og kan nemt blive tilfældet og risikoen forstørres, hvergang politikerne fortsætter med at erodere fastfrysningen. Jeg kan med sikkerhed fastslå, at de budgetmodeller BUF pt. opererer udfra, ikke er dem medarbejderne på den kommende Odinskole har opfattet de blev stillet i udsigt tidligere i fusionsprocessen.

Siden august 2019 er der forsvundet ca. 15 pædagogiske ansatte og over 100 elever fra især HCA pga. de politiske udmeldinger på folkeskoleområdet i Vollsmose. Den 29/4-2020 påstod viceborgmester Tim Vermund (ca. minut 5:00 og frem) ellers at man iværksatte fusionen udfra en omsorgstænkning. Her 3/4 år efter og med ca. samme længde tid til kommunalvalget må jeg spørge min lærerkollega i hvilken form og hvornår den omsorg ankommer?

https://odense.kommune-tv.dk/watch/3902/146

Susanne Crawley sagde dengang, at nu skal arbejdet foregå ude i klasserne (ca. 1:00 minut og frem). Ironisk nok har der siden pga. Corona nærmest ikke være noget almindelig undervisning endsige gode muligheder for processer (målestoksforholdet siden er måske 25:75) og over 90 % af processerne med tilnærmelse af skolerne foregår online på teams.

Tim Vermund fremhæver i sit plædoyer for en sammenlægning d. 29. april 2020 (ca. minut 5:00 og frem), at man risikerer en elev- og personaleflugt i 2020erne. Sidenhen bouncer Børne-Ungeudvalget rundt i en røgslørsagtig fastfrysning. Den viser sig dags dato at være så rudimentært sikret, at risikoen for store udsving i elev- og personalestab og dermed politisk påførte/grundlagte aldeles ustabile læringsmiljøer, har en stor sandsynlighed for at blive hverdagskost på Odinskolen i årene der kommer. Kan det være rigtigt? Siger og sagde Crawley ikke altid i interviews, at de var/er ved at finde pengene?

Hvis ikke de gør eller har gjort det, kommer det til at lyde hult som Trumps : Make Amerika great again! - med ambitioner om verdens bedste robotskole og 3 prioriterede ekstraindsatser midt i en Corona-, nedrivnings- og med stor risiko for en budgetudhulet-forandringtid. Sådan lidt luftkastellsagtigt og ikke særligt magisk. 

Hvem er de indsatser egentlig til for? Eleverne jo. Men hvis elev- og personalegrundlaget skrider kommer man nemt til at føle man gennemgår al den stress for Crawleys skyld? Det er ikke hensigtsmæssigt. De faglige miljøer vil så skulle opstå i et efterskolelignende miljø af konstante forandringer med stor udskiftning af elever og ansatte (med risiko for lavt elevkendskab, mange stresssygemeldinger og dårlige faglige resultater).

I visionen for Odinskolen er det eleverne og det inkluderende fællesskab, der tales om. Dette fællesskab er betinget af stabile vilkår. Folkeskolens formål består især af klassen som omsorgsfuldt fællesskab og fagrækken (paragraf 1 + 5). Det kræver kendte voksne med trygge rammer og studie-/arbejdsforhold for elever og personale ellers opstår disse faglige miljøer i trivsel næppe.

Der er kun fastfrosset penge til de 3 politisk bestilte indsatser siges der til tider. Hvem har besluttet det? Og er det det grundlag politikerne har truffet deres beslutning og laver deres udmeldinger på? For så minder det om Thorning/Vestager-tidens løftebrud eller folkeskolereformens spareøvelse.

Skole/hjemsamtaler, delvist 2 lærer-ordning i dansk og matematik samt socialpædagogiske indsatser er altså sikret i årene der venter

Alt andet risikerer at være på stramme, hårde budget- og konkurrencevilkår og en slags ond business as usual. Bemærk at DSA-ressourcen er udhulet henover 10 år i Odense og særligt i Vollsmose. Man bør ikke tale forandringer op uden at handle. Den 29/4 beskyldte Crawley ellers enhedslisten for at være uansvarlige og roste sig selv for at tage chancer, idet ikke at gøre noget var det mest uansvarlige. Hun risikerer at være spydspids for forandringer, men samtidig at være kejserinden uden klæder og dermed endnu værre end det hun klandrede EL for i sin tid. 

Midt i den budgetmæssige skrøbelighed er kompleksiteten markant : Corona, Vollsmoseplan/Ghettolov, retssager om nedrivninger af elevers familiers boliger, klassefællesskaber der eroderer og personale, der ikke ved om de er købt eller solgt samt massivt byggerod på skolen, i hele lokalsamfundet og for mange i hjemmet.

Godt man midt i alt det som elev kan lære om robotter og skabe sig en vej ud af kaosset!!! (Ironi kan forekomme)

Hvornår er det, at det skal blive godt for elever, forældre og ansatte?

2019-20- Crawleys og Poul Antoniussens udtalelser og handlinger præger hele årets arbejds- og studiemiljø. Et skoleår der blev meget uroligt for eleverne.

2020-21- Fusionsprocessen har foregået med i alt 1 fysisk personalemøde. Byggerod, nye klassedannelser og store personaleomvæltninger. Heldigvis meget medmenneskeligt ledt af skoleledelsen, som knokler. Et skoleår der foruden Coronaholddannelserne i forvejen er meget uroligt for eleverne. 

2021-22 - Byggerod, nye klassedannelser og store personaleomvæltninger. . Hvis ikke BUF ændrer fastfrysningsmodellen til det tidligere antydede, er der risiko for et stort tab af kendte voksne i 2022, senest i 2023.  Et skoleår der foruden Corona kan blive meget uroligt for eleverne og med risiko for et stort skred i personalegruppen inden skoleåret 2022/23, som måske i bedste Coronascenarie lige har fundet melodien sammen?

Hvilket skoleår skal den nye skole blive god, Crawley? De 2 eksisterende var i forvejen anerkendte og gode. Hvilket skoleår målsætter du som det år, hvor det bliver åh så meget bedre? 

https://www.odense.dk/mangfoldighedscharter/mangfoldighedscharter-odense?fbclid=IwAR3xaAgVFbOccYtHVWSa7gs_NikaBJTYmnKCwA_F3-qy0XUxtpOLW5KMlr4