Merete Riisager, Liberal Alliance, kæmpede hårdt imod indførelsen af folkeskolereformen med den begrundelse, at elementerne i reformen ikke var baseret på forskning. Nu sidder hun som minister i spidsen for reformens implementering, og derfor har folkeskolen.dk spurgt hende:
Tror du, at følgeforskningsprogrammet - i hvert fald på sigt - vil give svar på, om folkeskolereformen og de enkelte elementer virker efter hensigten?
"Det er svært at svare på - man kan aldrig basere sig på én type forskning. Det er vigtigt, at der er både kvalitative og kvantitative elementer, og det er vigtigt, at forskningen forholder sig kritisk til det, man undersøger og ikke måske viger tilbage fra at belyse de ting, der rummer problemer - for eksenpel uro".
"Der kan sagtens være ting i den forskning, der kommer nu, som naturligt vil afstedkomme, at man stiller endnu mere skarpt på at undersøge det", siger undervisningsministeren og understreger, at hun ikke sidder med detaljerne i forskningsprogrammet.
Fint med kritik
Folkeskolen.dk skrev forleden om, at SFI har slået fem parametre sammen i en måling af elevernes faglige interesse. Den eneste, der for alvor er steget, er, hvor mange lektier eleverne får lavet nu, hvor der er obligatorisk lektiehjælp i skolen - men konklusionen var, at elevernes faglige interesse er steget.
Positiv reformkonklusion, fordi elever laver flere lektier
"Ja, det læste jeg godt, og jeg synes, det er rigtig fint, at I forholder jer kritisk til det. Men jeg skal ikke sidde og lave forsknings-anmeldelse fra ministerstolen - jeg skal rekvirere noget forskning, og så er det jo blandt andet jeres og andre mediers opgave at forholde sig kritisk til det, og det synes jeg er godt og sundt", siger Merete Riisager.
Er der noget i de nye følgeforskningsrapporter, der fører til, at der efter din mening skal justeres i reformen eller implementeringen af den?
"Der er jo ikke så meget overraskende i de her rapporter, og i virkeligheden viser de ikke, at der er sket ret mange ændringer. Enkelte ting stikker ud - at forældrene oplever stigende støj og uro - og så bon'er bevægelse positivt ud som noget, der er opbakning og tiltro til, og hvor det også ser ud til, at der er en sammenhæng til elevernes trivsel og læringsudbytte. Men der er ikke så meget overraskende nyt", siger ministeren.
Følgeforskningsrapporterne indgår i de informationer, hun henter ind i sit arbejde sammen med anden forskning og hendes berøringsflader med forskere og med folkeskolens forskellige interessenter.
Også på skoleledelsesområdet synes hun, at der er nogle interessante findings - at skolelederne bruger stadig mere tid på møder på forvaltningen, og at forskerne ikke har kunnet se nogen effekt af skoleledelse på elevernes trivsel og læring.
SFI-rapport: Skolelederne skal ud i klasselokalet
Kan det ikke handle om, at skolelederne har for lidt tid, simpelthen fordi der som følge af skolesammenlægninger med videre er blevet færre skoleledere?
"Der har været mange skolelsammenlægninger, og man kunne godt have den hypotese, at der er nogle forældre, der fravælger folkeskoler, fordi de ikke ønsker meget store skoler, så det er noget, det kan være interessant at kigge nærmere på i forhold til, hvad det egentlig er, borgerne ønsker".
Til kamp mod støj og uro
Forældre efter reformen: Mere støj i klassen
Når det gælder stigende forstyrrende støj i undervisningen, har Merete Riisager også en række bud på årsager og handlemuligheder:
"Vi skal have en bedre afklaring med forældrene om ansvarsforholdet og klargøre forventningerne til forældrene, når børnene starter i børnehaveklassen. Det handler om lærerautoriteten, som vi kan arbejde med i læreruddannelse og efteruddannelse. Og så kan det handle om strukturen på skoledagen, om at få integreret de forskellige elementer af reformen, så det giver mening, og eleverne ikke oplever en fragmenteret skoledag med mange skift og voksne, der ikke har fået talt sammen", siger hun og tilføjer:
"Det har været så mange hurtige forandringer, så nogle steder bliver skoledagen ikke struktureret nok, og det kan give uro. Og endelig er der hele inklusionsdagsordenen, som også skal lande, og hvor man skal have en drøftelse af, hvordan man hjælpe de børn, der er voldsomme på en måde, så de ikke forstyrrer de andre".
Hvad siger du til den ide, som blandt andre DLF nævner, om at man skal putte den understøttende undervisning ind i fagene, så læreren har eleverne længere tid med det enkelte fag, i stedet for at der kommer en pædagog ind senere på dagen?
"Det er jeg meget positiv over for. Det kan give en bedre sammenhæng i dagen og bedre mulighed for også for eksempel at integrere den åbne skole. Hvis man for eksempel har tre timers dansk, kan man måske læse digte i de to første og så gå ud i den bøgeskov, man har læst om senere. Men jeg synes, det skal være en lokal beslutning".
Minister efter reform-målinger: Brug for færre skift i skoledagen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.