I den senere tid har der været stor debat om målstyret undervisning/læringsmålstyret undervisning og der hersker vild forvirring, for hvad dækker det over? I forbindelse med min eksamen i almen didaktik har jeg taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets didaktiske ramme kaldet læringsmålstyret undervisning, som både beskriver den rent didaktiske proces og overvejelser, samt indbefatter en didaktisk model, kaldet Relationsmodellen.

Her har jeg analyseret dele af det læringssyn og de konsekvenser, som anvendelsen af den didaktiske ramme kan få, og vil få, især i koblingen med de IT-systemer som i denne tid udrulles i flere kommuner.

Mit første indlæg af ”Synlig Kritik” tager fat på dele af problematikken, men jeg vil senere lægge flere indlæg ind, som belyser problematikken med forskellige afsæt. Min synopsis til eksamen er vedhæftet som pdf-fil, som opsummerer nogle af problemfelterne i relation til evalueringsformer (som jo er nært forbundet med mål).

De vigtigste problemfelter jeg afdækkede var følgende:

- Den didaktiske ramme er nært knyttet til den policy der hersker i flere og flere kommuner, med dokumentation, indikatorer, ledelse med data og resultataftaler med skoleledelser.

- Jævnfør vejledningen fra Undervisningsministeriet i Læringsmålstyret undervisning skal hvert forløb afsluttes med summativ evaluering i form af test (som skal anvendes formativt fremadrettet). Grundlaget for planlægning af undervisningen fremadrettet er derfor baseret på den summative evaluering fra forrige forløb.

- Den didaktiske ramme har fokus på ”Tegn” (inspireret fra SMTTE modellen, hvor ”Tegn” er "Tegn på læring" samt evaluering i form af feedback på fire niveauer (elevers læringsudbytte - elevers egen/lærers vurdering samt lærerens undervisning - lærers egen/elevers vurdering) samt feedback som defineret af Hatties feedbackmodel Feed-Up, Feedback, Feed-forward (betegnelserne er ikke anvendt direkte, men beskrivelserne af dem indikerer, at der er tale om det samme)

- Ensidigt fokus på viden og færdigheder (læringsmål) fjerner fokus fra holdningsmål

- Der er øget risiko for ”Teaching to the test” på grund af fokus på summativ testning og den ”konstitutive effekt”

- Der er risiko for hæmmet læring, hvis elever føler højt præstationspres

- Da test er rettet mod faktuel viden, vil fokus være rettet mod denne, frem for viden, færdigheder og holdninger, som ikke kan måles i en test

- Læringsmål er individualiseret, så fællesskabet træder i baggrunden

Ovennævnte problematikker nævner jeg i dette indlæg, med det formål at give et hurtigt overblik over mulige (og desværre reelle) problematikker som Læringsmålstyret undervisning rejser.

I mine næste indlæg vil jeg afdække problematikker omkring elevers selvevaluering, på hvad ”synligheden” i Synlig Læring er udtryk for, kritiske briller på Hatties Feedbackmodel, på hvad der sker når læringsmål skal formidles, på det kognitive fokus (og konsekvenserne heraf) og endelig, vil jeg argumentere for, at der kan konstateres mulige brud på folkeskoleloven i forbindelse med hvad jeg kalder for ”policy-pædagogikken”.