Man skal være godt dum, hvis man sender sine børn i en skole i Danmark. Det er i hvert fald det indtryk man får som bruger af de danske medier. Den ene urovækkende overskrift afløser den anden: Flere forældre vil forlade folkeskolen (dr.dk 4. april 2014), Danske elevers middelmådighed skuffer erhvervslivet (Berlingske Tidende 1. april 2014), Danske elever skuffer i problemløsning (Politiken 1. april 2014) og Skoleleder: Høreværn del af den moderne undervisning (Børsen 12. april 2014).

Fortællingen om de danske skoler fremstår i medierne som én lang nedtur. Fra dengang hvor mange af os troede, at vi havde verdens bedste skolesystem til nu, hvor den blandt andet i kraft af PISA-undersøgelserne, åbenbart er helt gal, og vi bliver overhalet af alle andre landes skoler fra Kina til Canada. Der er bare et stort problem, hvis man tror på den fortælling. Den passer ikke. Den er løgn.

Forældrene er glade

Som forældre til skolebørn i henholdsvis en folkeskole og en friskole, som hhv. læringskonsulent og som tidligere viceskoleleder mener vi, at det er tid til at bringe en række fakta ind i debatten.

Ugebrevet Mandag Morgen udgav i samarbejde med Tryg Fonden en omfattende rapport i 2012. Den hedder Børneliv ifølge danskerne og indeholder data, fakta og analyser af børn og deres forældres liv i Danmark. Her finder man følgende tal og konklusioner.

Forældrene blev spurgt: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole (vurderet efter en 1-10 skala). Det samlede gennemsnit er ifølge Mandag Morgen på 7,8 point. Det er en pæn karakter til den danske grundskole fra de mennesker, som sender deres børn derhen hver dag. Ifølge analysen af tallene deles tilfredsheden blandt forældrene på tværs af sociale, geografiske og politiske skel. I sammenfatningen af rapporten skriver man: Langt de fleste forældre har en oplevelse af, at deres barn klarer sig godt, og at det trives med de andre børn og lærerne i skolen.

Eleverne er glade

Børnerådets Børne- og Ungepanel består af skoleelever, der følges i tre år fra fjerde til sjette klasse. Panelet blev oprettet i 2009, hvor det bestod af 1873 børn fra 91 fjerdeklasser. 96 procent af børnene i Børne-og Ungepanelet synes, at skolen er med til at give dem et godt liv. En overvældende del af børnene har altså positive tanker om deres skolegang.

Forsker fra Korea er glad

Hvad siger videnskaben? Den sydkoreanske seniorforsker i curriculum og evaluering ved Korea Institute, Chanbinn Imm, udtaler i Undervisningsministeriets publikation ”Ny Nordisk Skole”: Ser vi på elevernes glæde ved at gå i skole, så har Danmark en veldokumenteret plads forrest i tabellen. Danske elever er gladere i skolen end elever i andre lande. Og senere siger Imm: Det åbne, gensidige og respektfulde forhold mellem lærere og elever hjælper til, at eleverne udvikler deres personlighed og får mere selvtillid.

Forskning: I top fem for læsekompetence – og det går fremad!

Den anerkendte, internationale forskningsorganisation IEA bringer også gode nyheder om det danske skolevæsen. I sin undersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) måler IEA børns læsekompetence. I 2011 deltog elever fra mere end 50 lande, provinser eller regioner. Mere end 325.000 elever var med i undersøgelsen. I Danmark deltog et repræsentativt udvalg på 4.594 elever fra 232 skoler. Og vores børn gjorde det godt. Vi ligger på en femteplads i undersøgelsen, efter Hong Kong, Rusland, Finland og Singapore. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at der er langt færre meget svage læsere i danske fjerdeklasser, end tilfældet var i 2006, hvor Danske elever også deltog i undersøgelsen. Det går altså godt, og det er gået fremad.

Forskning: Danske børn regner godt

En anden undersøgelse fra IEA hedder TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study). Her sammenligner man elevpræstationer i fagene matematik og naturfag/teknik internationalt – igen på fjerdeklassesniveau. Danmark har deltaget i TIMSS i 1995, 2007 og 2011. Den seneste TIMSS er fra 2011, hvor ca. 4.000 danske elever fordelt repræsentativt på 216 skoler landet over deltog.

I den periode, hvor Danmark har deltaget, er vores fjerdeklassers niveau i matematik og naturfag forbedret med det, der svarer til et helt klassetrin. Og den gode udvikling er fortsat til 2011.

Der er tale om en klar forbedring i international sammenhæng, kan TIMSS-rapporten berette. Mere konkret opnåede Danmark den 13. bedste score i matematik og 16. bedste score i natur/teknik. Hvis man tager den statistiske usikkerhed i betragtning, er der imidlertid i begge fag kun otte lande, hvis resultater med sikkerhed er bedre end Danmarks, fremgår det af rapporten.

Kom med berettiget kritik

Vi synes derfor, at man lyver, når man påstår, at det hele går så ringe.

Ophavsmændene til og budbringerne af tragedien om det danske skolevæsen bør i langt højere grad blive stillet til regnskab for deres fortælling. For ovenstående tal, fakta og konklusioner taler et tankevækkende, tydeligt sprog; vi har et skolevæsen af høj klasse.

Det betyder ikke, at der ikke skal rettes kritik, men kritik får som bekendt først brugbar klang, når den er berettiget. Det betyder heller ikke, at skolen ikke skal være i konstant udvikling og udfordres løbende, men udviklingen skal tage afsæt i fakta - i det vi ved. Det var i hvert fald noget af det, vi lærte i skolen.

Skrevet i samarbejde med Jacob Egevang og Rasmus Schiellerup

Casper Rongsted, Valby den 26.juni 2014