Alle udbydere af STU skal fremover have en kvalitetsaftale med en kommune, men efter at prisen er blevet et udvælgelsesparameter for kommunerne, er mange aftaler kommet til at handle om andre ting end kvalitet, advarer Esben Kullberg, direktør i Ligeværd.
Ifølge den nye lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, skal alle udbydere af STU have en kvalitetsaftale med en kommune. Det lyder godt, mener Esben Kullberg, som er direktør i Foreningsfællesskabet Ligeværd. Men desværre lyder det for godt, konstaterer han.
”Efter at pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen”, skriver han i et indlæg på Ligeværds hjemmeside.
Vil have løst så mange opgaver som muligt
60 uddannelsessteder, som tilbyder STU, er med i Ligeværd, og Esben Kullberg hører, at processerne omkring kvalitetsaftalerne forløber meget forskelligt.
”I den ene ende af spekteret sker det gennem dialog og samarbejde mellem kommunen og udbyderne, hvor man i fællesskab finder frem til de bedste forløb for de unge. I den anden ende er det rene kravbeskrivelser, som udbyderne kan tage eller lade være”, skriver Esben Kullberg.
Ifølge Ligeværd er der alt for mange af den sidste kategori.
”Alt for mange kvalitetsaftaler handler om andre ting end kvalitet. Det går efter vores opfattelse ud på, at kommunen skal have så mange opgaver løst af uddannelsesstedet, så udgifterne ikke belaster kommunens budgetter”.
Kommunerne har fået et nyt magtinstrument
Med kvalitetsaftalerne som forudsætning for, at et uddannelsessted kan udbyde STU, har kommunen fået et helt nyt magtinstrument, mener Esben Kullberg. For hvis et uddannelsessted ikke kan eller vil levere det, kommunen kræver, er der ingen aftale.
”Da den nye lov har indføjet, at prisen på tilbuddet skal indgå i aftalen, kan kommunerne nu næsten egenrådigt fastsætte prisen på et STU-forløb. Også selv om de ikke har et nærmere kendskab til de konkrete unge og det særligt tilrettelagte forløb, den enkelte ung har brug for til at komme godt videre i livet og bidrage til samfundet. Så kvalitet behøver ikke at betyde noget”, konstaterer Esben Kullberg.
Han mener, at den nye lov bliver praktiseret på en måde, som kan underminere uddannelsen.
”Det var ikke den politiske intention fra Christiansborg, så vi må bede lovgiverne om hurtigst muligt at se på det her. Ellers er STU i fare for helt at erodere på grund af kommunal økonomitænkning”, advarer Esben Kullberg.
Flere har været bekymret for revideringen
Ligeværds direktør har før været kritisk overfor den reviderede STU-lov. Da loven var på vejen i marts sidste år, kaldte Esben Kullberg den et meget lille plaster på et meget stort sår i en kronik i Information.
Også flere partier udtrykte under forberedelsen af revideringen bekymring over, at den unges eget forslag til en STU ikke må overstige prisen for kommunens tilbud ”i uforholdsmæssig grad”. Blandt andet SF og Nye Borgerlige efterlyste en præcisering af ordet uforholdsmæssigt.
I et svar til SF's Charlotte Broman Mølbæk understregede undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at kommuner aldrig må vælge STU alene ud fra økonomi.
”Det fremgår af lovforslaget, at kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov og uddannelsesstedernes tilbud, og at tilbud om uddannelsessteder ikke må gives alene ud fra økonomiske hensyn”, skrev ministeren blandt andet.
Tilføjet onsdag den 30. oktober 2024 kl. 8.54:
Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne har stillet børne- og undervisningsministeren et såkaldt paragraf 20-spørgsmål om, hvad hans holdning er til den bekymring, Ligeværd rejser om kvalitetsaftaler om STU.
Ligeværd: STU er i fare for at erodere på grund af kommunal økonomitænkning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.