Bellahøj Skole i København har vendt billedet, så folk i bydelen ikke længere fravælger den lokale folkeskole. Det har skolen gjort med idræt, markedsføring over for områdets børnefamilier, ekstra resurser og gode faciliteter, sammenhold og viljestyrke.

Det kan altså lade sig gøre. Om en uge får statsminister Lars Løkke Rasmussen sit 360-graders-eftersyn af hele den danske folkeskole. Han vil blandt andet få at vide, at læreruddannelsen ikke er god nok, og at lærerfaget har for lav status til at tiltrække de bedste studerende. Men han vil også få at vide, at ideen bag folkeskolen er god nok, at enhedsskolen, hvor børn med mange forskellige baggrunde mødes, er det helt rigtige.

Spørgsmålet er, om han også tør satse, som de har gjort på Bellahøj. Om regeringen er klar til at poste både vilje og midler i at genskabe det gamle, glemte brand »verdens bedste folkeskole«.

Ved en tilsvarende satsning og investering i faglighed og faciliteter som den, der er gjort i Bellahøj, kan vi opnå det samme for folkeskolen, som er lykkedes i lille målestok på Bellahøj - at få de resursestærke familier til på ny at vælge folkeskolen. Skolen har blandt andet satset på eliteidræt med klasser og særlige optagelseskriterier. Undervisningsministeriets folk tygger stadig på, om den slags er i strid med folkeskoleloven. Men den problemstilling kan man jo løse, som man for eksempel har gjort det i Fredericia, med lidt god og fleksibel skemalægning, så alle overbygningseleverne møder så sent, at der er tid til morgentræning i klubben. Så kunne også topatleterne få glæde af enhedsskolens smeltedigel - de er lige så forskellige som alle andre.

På Bellahøj tog skolelederen ud til børnehaverne og fortalte om sin skole. Efter Marienborg-mødet 3. juni kunne Lars Løkke passende gå forrest og fortælle om sin og vores alle sammens skole, og hvordan han vil satse på den. I stedet for at brokke sig over, at nogle kommuner ikke har sikret, at alle elever får minimumstimetallet, kunne regeringen jo påtage sig ansvaret og fastslå, at alle elever selvfølgelig skal have det timetal, som Undervisningsministeriet har anbefalet, og som ligger til grund for det pensum, elever bliver prøvet i ved afgangsprøverne. Man kunne også investere i at gøre læreruddannelsen til en attraktiv topuddannelse og i lækre faciliteter på skolerne. Det koster penge, men hvis man ikke er villig til at investere i de forbedringer, som kræves, hvis folkeskolen skal i verdensklasse, giver det ikke nogen mening at sende et rejsehold ud at undersøge behovet, og det giver heller ikke nogen mening at love vælgerne dansk topplacering i fremtidige Pisa-undersøgelser.

Men det handler ikke kun om penge. Det handler også om noget andet, som de har vist på Bellahøj Skole. Nemlig sammenhold om at fortælle den gode historie - historien om verdens bedste folkeskole. |