Pisa-testen er en internationalt anerkendt test af, om 15-årige har lært det i skolen, som skal til for at fungere som borger i fremtidens samfund, uddanne sig, arbejde og deltage i demokratiet. Selvfølgelig skal mit land da ligge i top i den konkurrence - sammen med alle de andre ordentlige lande.

Gid det var så enkelt. Men det er det ikke .

»Jeg er blevet overrasket over, hvor svært det er at udforme sådan en stor international test som Pisa. Hver test vrider skævt på sin måde, og bestemte opgaver tilgodeser bestemte elever«.

Sådan siger Jens Dolin, cand.scient. og ekspert i naturfagenes didaktik. Han har endda mødt naturfaglige Pisa-opgaver, som han havde svært ved at forstå.

En gruppe højt uddannede naturfagsforskere har taget nogle indholdsmæssigt interessante Pisa-opgaver og stillet dem på en ny måde, med det resultat at 15-årige danske elever klarede opgaverne betydeligt bedre. Sådan stort set da - for der var faktisk to af spørgsmålene, hvor færre elever kunne svare rigtigt på den nye version af opgaven end i Pisas oprindelige version. En af de ting, forskerne konkluderer, er, at testresultater er skrøbelige - den mindste lille ændring kan forrykke utrolig meget. Professorer fra det meste af verden har arbejdet på at udforme Pisa-opgaverne, gennemgået dem og kasseret bunker af opgaver. Alligevel oplever forskerne, at de opgaver, som er sluppet igennem Pisa-filteret, kunne være stillet på andre måder, som havde passet bedre til den måde, man arbejder med naturfag på i den danske folkeskole. Det viste sig, at eleverne bedre kunne forholde sig til de naturvidenskabelige problemstillinger, når de kunne tale højt med hinanden om dem eller prøve forsøgene i virkeligheden frem for at skulle sidde musestille i en gymnastiksal og forestille sig forsøgsopstillingerne inde i hovedet ud fra en beskrivelse på et stykke papir.

Det kan man naturligvis arbejde på at gøre noget ved. Eftersom det jo er Pisa, Lars Løkke har sat op som målestokken for den danske folkeskole i fremtiden, hvor Danmark skal op i top 5, vil det være en god idé at træne eleverne i at visualisere fysikforsøg i hovedet, overskue lange tekster og foretage så kvalificerede gæt som muligt i multiple-choice-test. Så ville eleverne blive bedre til Pisa, men ikke nødvendigvis bedre til naturfag. En anden mulighed er at kigge på, hvad Dolin og hans kolleger også fandt ud af i deres alternative Pisa-udgave. Nemlig at danske elever generelt ikke har en ret god naturfaglig viden. Tænk hvis man brugte forsknings- og Pisa-millioner og danske læreres og skoleelevers tid på at arbejde på dét problem i stedet for - på at udvikle en engagerende naturfagsundervisning. Mon ikke det ville gavne endnu mere i kampen for at klæde de unge på til at være borgere i fremtidens samfund? |