Folkeskolens leder:
15. marts
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så er det på søndag den 15. marts, det er sidste frist til at redde sig en plads i solen, fri af krisens og arbejdsløshedens truende skygge, og sikre sig en uddannelse med noget, der ligner jobgaranti, så langt ud i fremtiden man nu kan forudsige den slags.
På læreruddannelsernes studiekontorer rundt i Danmark sidder de mere end parat til at tage imod de ansøgningsbunker, som kan redde deres eksistensgrundlag. I »gamle dage«, så sent som i marts 2003, slæbte postbuddene sække med i alt 3.300 førsteprioritetsansøgninger ind på de danske seminarier. Sidste år kom der kun knap 1.200. I år falder fristen på en søndag, hvor postbuddene holder fri, og de fleste ansøgninger afleveres via nettet, men det er ikke desto mindre rigtig spændende, hvor mange der satser på læreruddannelsen i år. Hvis ikke vi ser de første tegn på, at fem års nedtur vender nu, hvor karrierer inden for finans, ejendomshandel og design har mistet glansen, så er lærerfagets og læreruddannelsens anseelse i befolkningen endnu ringere, end man politisk har set i øjnene.
Men hvis ansøgertallet faktisk stiger allerede ved kvote 2-runden, så betyder det ikke, at den nuværende læreruddannelse pludselig er blevet en succes, men er nærmere tegn på, at fornuftige forældre råder deres sønner og døtre til at søge en uddannelse med fremtid i. Selvom interessen for uddannelsen stiger, er det vigtigt, at alle holder fast ved de diskussioner, der har været om den nye uddannelse, helt fra den blev til. Faldet i antallet af studerende på en lang række linjefag, blandt andet naturfagene, har bekræftet frygten for, at det nye system for valg af linjefag giver problemer. Der er sat en stor evaluering i værk af linjefagssystemet og forsøg i gang, der skal højne søgningen til naturfagene. Og mange steder - senest hos Socialistisk Folkeparti - bobler ideerne om en femårig læreruddannelse for at få plads til at styrke både fag, praktik og pædagogik. Alle de mange nye tanker, der er sat i gang, fordi søgningen faldt og faldt, må ikke blive glemt, fordi der måske nu kommer flere studerende. Tvært-imod må læreruddannelsesstederne investere i fremtiden og give de kommende lærerstuderende en rigtig god uddannelse, der kan trække endnu flere studerende og penge til læreruddannelsen.
»SF vil med i nyt forlig for at ændre læreruddannelsen« side 30
»Universitet eller seminarium - en strid om de forkerte ord« side 38
»Hvis ikke vi ser de første tegn på, at fem års nedtur vender nu, hvor karrierer inden for finans, ejendomshandel og design har mistet glansen, så er lærerfagets og læreruddannelsens anseelse i befolkningen endnu ringere, end man politisk har set i øjnene«