Det kan ikke svare sig at forsøge at sprede de tosprogede børn ud på forskellige skoler, for det har kun effekt, hvis der er under ti procent på hver skole, skriver Skolerådets formandskab i sin beretning. Ellers har det nemlig ikke nogen indvirkning på de tosprogede børns karakterer. Men når skoler og fritidsklubber over hele landet sættes i brand, når børn og unge går rundt på gaderne med knive, og unge piger brænder hinanden med cigaretter, så er der vigtigere ting på dagsordenen end karakterer. Så er det altafgørende, at børn ikke vokser op i separate grupper, hvor velpassede, velnærede og velstimulerede børn med bleg hud og kommunefarvet hår ikke har gået i klasse med en eneste med sort hår - og hvor børn med en baggrund i flygtningelejre og asylcentre ikke har lært danskfødte børn rigtigt at kende.

Mange sunde unge foretager sig tåbelige ting i teenageårene - branderter, borede knallerter og butikstyverier for eksempel - desværre går det nogle gange for vidt som til trainsurf­ing, eksperimenter med stoffer og husbesættelser. Men når de fleste hurtigt vender tilbage til et normalt liv, er det, fordi de ikke for alvor er marginaliserede - de har familie, venner og udsigt til uddannelse og job. I modsætning til de unge i nogle af de ghettoer i USA, England og Frankrig, som lige nu virker som inspiration for børn og unge i Danmark.

Vi må ikke opgive ambitionen om en fælles folkeskole - men at redde den er ikke en opgave, skolen selv kan klare. Det frie skolevalg er her og kan selvfølgelig ikke afskaffes igen. Så det er gennem boligpolitikken og integrationsbestræbelser på alle niveauer i samfundet, at man må arbejde på at forhindre ghettodannelse.

Lærerne skal have de samme forventninger til tosprogede elever som til alle andre elever, fordi lave forventninger kan blive til selvopfyldende profetier, skriver skolerådsformandskabet. Men det er et lovlig stort ansvar at lægge på lærernes skuldre, at de med deres forventninger skal løfte børn ud af ghettoen. For vi har i dagens Danmark skoler, som samfundet har opgivet at få resursestærke familier til at frekventere. Skoler, hvor eleverne skal gå i skole til klokken 16, selvom børn på naboskolen får fri klokken 14, fordi myndighederne mener, at lige netop disse børn har brug for mere undervisning end andre børn. Og nu vil man også offentliggøre særlige karaktergennemsnit, hvor man så at sige renser gennemsnittet for det handicap, at elevernes forældre kommer fra et andet land. Så står lærerne temmelig alene med den opgave at lade, som om samfundet har nøjagtig lige høje forventninger til alle uanset hårfarve og oprindelsesland. |