Tillykke! Et stort og meget velfortjent tillykke til den danske folkeskole, dens elever, forældre og lærere, efter at 4.-klasse-børnenes resultater i læsning og 9.-klasse-elevernes i naturfag har rykket sig markant og ligger rigtig flot i de to store internationale undersøgelser, som netop er offentliggjort. I kan gå på juleferie i bevidstheden om, at der er sket en ændring i holdningen til det faglige indhold i skolen alle tre steder - hos eleverne, hos forældrene og hos lærerne.

Selvfølgelig kan der sættes endog rigtig mange spørgsmålstegn ved værdien af den type internationale hitliste-undersøgelser - se side 26. Og det giver muligvis ikke ret megen mening at sammenligne danske børns besvarelser af Pisa-opgaverne med de sydkoreanske elevers - men én ting, vi må gå ud fra, at Pisa i nogen grad kan sammenlignes med, er Pisa selv. Og når Danmark er krøbet så markant op ad skalaen fra Pisa-undersøgelsen i 2000 til nu, så er det sandsynligt, at det i høj grad skyldes den holdningsændring, der langsomt, men sikkert er gået gennem den danske folkeskole. Det begyndte med læseundersøgelseschokket helt tilbage i 1991, hvor danske 4.-klasse-elever læste langt dårligere end børn i de øvrige nordiske lande. I årene efter blev flere og flere kommuner, skoler, lærere og forældre opmærksomme på, hvor meget det rykker med intens fokus på læsning i de yngste klasser, masser af læsetræning samt særlig hjælp til dem, der har svært ved bogstaverne. For eksempel er det ikke mange år siden, der var en opfattelse af, at man helst skulle undgå at tale for meget med sine børn om bogstaverne, før de startede i skole - at det simpelthen var et problem at kunne læse, før man kom i 1. klasse. Sådan ser verden som bekendt ikke ud længere, og de senere år har en tilsvarende holdning bredt sig til de andre fag. Årsagerne er mange - en artikel i Politiken for eksempel om en gruppe unge, der ikke anede, hvor Nakskov ligger, betød, at fag som geografi og biologi er blevet prøvefag og kommet på skemaet i de store klasser, og sikkert også at skolebørn i dag faktisk læser bedre og dermed har bedre chancer for at følge med i de andre fag.

Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, vi skal da op på sejrsskamlen i Pisa sammen med Finland, vil mange indvende. Men det er spørgsmålet, om det virkelig er det, vi skal stræbe efter. Tidligere Pisa-undersøgelser har vist, at danske unge generelt er glade for at gå i skole. Det giver mening for dem, mens mange unge i topscorerlande som Hongkong, Sydkorea og Finland opfatter skolen som spild af tid. Desværre er eleverne slet ikke blevet spurgt om den type spørgsmål i den nyeste Pisa-undersøgelse, så vi ved faktisk ikke, om vi er ved at miste noget af den glæde ved skolen. Men læseundersøgelsen Pirls viser, at de danske børn i 4. klasse føler sig trygge i skolen. Så, endnu en gang tillykke og rigtig god jul!