"Ledere af læring" handler om professional learning communities eller professionelle læringsfællesskaber (PLF). Bogen er godt krydret med praksiseksempler, primært fra udskolingen fra amerikanske skoler, og bruger forskningsresultater som argumentation for PLF's berettigelse.

De to forfattere kommer fra USA. Den ene er uddannelsesforsker, og den anden har været skoleleder og skoledirektør. De har arbejdet sammen om at finde veje til at løfte det faglige niveau for de amerikanske skoleelever. Dette ikke mindst på baggrund af de skolereformer, der er rullet hen over det amerikanske skolesystem.

En grundlæggende tanke i bogen er, at for at kunne forbedre alle elevers læring må personale, ledere og forvaltninger på hver deres niveau tage et ansvar og indgå i et tæt og fagligt fokuseret samarbejde.

Konkret på den enkelte skole skal dette udmøntes i et professionelt læringsfællesskab, hvor det pædagogiske personale arbejder i team.

”Den bedste strategi er at udvikle underviseres kollektive evne til at fungere som medlemmer af et professionelt læringsfællesskab – et koncept, der bygger på den præmis, at hvis eleverne skal lære på højere niveauer, må der være processer på plads, som sikrer den kontinuerlige, jobindlejrede læring hos de voksne, der underviser dem”.

PLF skal betragtes som en vedvarende proces, hvor lærerne og pædagogerne samarbejder i tilbagevendende cyklusser af kollektive undersøgelser og aktionsforskning for at opnå bedre resultater for de elever, de tjener.

Forskning viser, at undervisningen og lærerne er de vigtigste faktorer for elevernes læring. Måden at forbedre undervisningens kvalitet på er dog ikke at styrke den enkelte lærer, men styrke det professionelle faglige fællesskab i team, også kaldet kollaborativer, hvilket er byggestenen og fundamentet for, at det kan lykkes at løfte niveauet af læring endnu højere for alle elever. Herigennem styrkes undervisningens kvalitet og skolens udvikling. Kun i et tæt fokuseret fagligt samarbejde kan det lykkes. Dette underbygges af den forskning, forfatterne refererer til: ”... Når lærerne får tid og redskaber til at samarbejde, bliver de til livslange lærende, deres undervisningspraksis bliver bedre, og i sidste instans bliver de i stand til at højne elevernes præstationer, langt ud over hvad nogen af dem kunne udrette alene”.

Der skal i PLF udarbejdes bæredygtige læreplaner. Ligeledes bør tilrettelæggelse og vurderingen af undervisningens effekt udarbejdes i teamene. Der anvises metoder og skabeloner i bogen til, hvordan dette kan gribes an, så der opbygges en systematik omkring arbejdet. Desuden skal det sikres, at der er en systematisk respons for elever, der oplever vanskeligheder med deres læring, såvel som udfordringer for de elever, der er særlig kompetente.

Bogen er interessant og konkret og meget amerikansk. Måske så amerikansk, at den bør filtreres gennem en kultursi for at passe til vores danske skolesystem, der er præget af en skolereform og mange skoler, der er godt på vej ud ad læringsledelesvejen.

Jeg vil alligevel gerne anbefale bogen som konkret inspiration til arbejdet med ledelse af læring, både for pædagogisk personale, ledere og forvaltningsfolk. Med sine bud på organisering og konkrete metodikker til arbejdet med organisering af samarbejdet, udarbejdelse af bæredygtige læreplaner og vurdering af læringseffekten kan det være et givtigt bidrag til en nødvendig og vigtig debat om læringsledelse på godt og ondt.