Hvis man skal tro på de mange mistrøstige meldinger om skoleliv i reformens skær, så er den grundlæggende følelse hos mange en form for manglende mening i arbejdet. Hvis denne antagelse står til troende, så er bogen om "de gyldne øjeblikke" et sædekorn, der kan spire i ørkenen: Her gøres op med den top-down-attitude, som udspringer af new public management-filosofiens ledelsessyn. Helt basalt søger denne bog at præsentere en skabelse af mening gennem inddragelse af alle medarbejdere; en inddragelse, der gør medarbejdernes konkrete og dermed personlige oplevelser af "gyldne øjeblikke" til afsæt for det, der giver mening i arbejdet i den konkrete lokale institution.

Bogen er baseret på et projekt under Videncenter for Velfærdsledelse. Hensigten var at udvikle ledelsesværktøjer, der kunne få medarbejderne til at se meningen med deres arbejde og dermed til at levere høj faglig kvalitet. Konsulent Charlotte Larsen, journalist Trine Beckett og professor Steen Hildebrandt er trioen bag bogen, og deres kompetencer lyser helt konkret ud af siderne som en stringent procesbeskrivelse, en god formidling og et menneskeligt ledelsessyn. Tilsammen skaber de et skrift, som man har vanskeligt ved at slippe - helt konkret, men også i tankerne, når man tror, at man har lagt det fra sig.

De seks grundpiller i det, der har fået navnet MeningsMetoden, er: 1) Alle i den lokale medarbejdergruppe deltager, 2) Medarbejdernes oplevelser af gyldne øjeblikke, 3) Det bevidstgørende, konkrete sprog, 4) Medarbejdernes prioriterede bud på en meningsprofil, 5) Varemærket - det, man vil være kendt for, og 6) Mikroeksperimenter.

Hvert afsnit er efterfulgt af en kort artikel, der er skrevet af eksperter og debattører: Jacob Torfing, Lars Thuesen, Peter Bastian, Stefan Hermann, Mette With Hagensen og Hans Henrik Knoop. Netop forskelligheden i disse indslag giver bogen en styrke, fordi man ellers godt kan sidde med en fornemmelse af en ny ledelsesfilosofisk "religion". Spændvidden kan anskueliggøres ved at sammenligne Stefan Hermanns indlæg, som helt klart har en overordnet ledersynsvinkel, selv om han slutter med at inddrage et spejlbillede af sig selv som underviser, og Peter Bastians indlæg, som oser af mesterlærerens formidling. Her står systematisk tanke over for sanselige metaforer.

Beskrivelserne af de seks grundpiller bliver efterfulgt af seks gennemgange af meningsprocessens faser, som følger efter lederens strategiske forarbejde: involvering, udfoldelse, analyse, tværanalyse, strategisk efterbearbejdelse og den ændrede hverdag. Efter en meget kort og konkret gennemgang af hver enkelt fases strukturering og forløb er der interview med offentlige ledere og medarbejdere, der har været forløbet igennem. Konkrete, facetterede og troværdige udsagn fra praktikerne Julie Normann Dalberg (skoleleder), Mette Marie Salto (områdechef), Asta Bork (klyngeleder), Frederik Alsig (pædagog og arbejdsmiljørepræsentant), Finn Kristensen (institutionsleder) og Sofie Sylvest (sagsbehandler). De har lært at anvende bevidst sprog, således at både deres faglighed og personlige tilgang kan mærkes i de ord, de bruger.

Lederens opgave i processen omkring MeningsMetoden er først og fremmest at sætte rammen op for medarbejderne og derefter sætte sig ned med ørerne slået godt ud. I præsentationen af de konkrete øjeblikke, der kan sættes ind på kontoen "det af betydning", kommer medarbejderne bag om de store gnidningsløse overbegreber og får vist, hvad det er, der har mening i forhold til løsningen af opgaven. Igennem prioriteringen af de mange gyldne øjeblikke får medarbejderne skabt et afsæt for en levering af den højeste kvalitet over for de konkrete lokale borgere, som er modtagere af medarbejdernes faglige og personlige kerneydelser. Først nu kommer lederen på banen igen, når resultatet af drøftelserne og prioriteringerne skal omsættes til fælles handling.

En del af præsentationen har en klang af (lidt for) positiv tænkning. Men når man har oplevet nogle ledere stå offentligt frem i reformens skær og udstille deres afmagt ved at misbruge deres magt eller ved at tage klaphatten på eller ved at handle, så man tror, de er styret af det foredrag om new public management, som professor Nils Villemoes fyrer af på YouTube, så er MeningsMetoden ikke alene velgørende, så er alene dens eksistens en medicin, der måske kan kurere den ledelsessyge, som new public management, Moderniseringsstyrelsen og KL har smittet en hel ledergeneration med.

Slug de seks grundpiller - og bivirkningen er formidabel: Medarbejdernes fagligheder og personligheder får igen en tydelig stemme i deres lokale offentlige institution, som har med levende mennesker at gøre.

Det giver da god mening!